Fakta
- 6 stk. 3.309,90
Toro Pintia
- 6 stk. 3.309,90
649,-
865,33 pr. l.
6 stk.
3.309,90
551,65 pr stk.
Spar 584,10
Beskrivelse
2021 årgangen af Toro Pintia fremstår køligere og friskere end sædvanligt, takket være et køligere vækstår og en våd september måned i Toro. Dette gav druerne en langsommere og mere balanceret modning, som gav et højere udbytte, mens druernes kvalitet stadig kunne vurderes højt. Pintia er dog stadig først og fremmest en mørk, dyb og struktureret vin som viser Vega Sicilias mere vilde og kraftfulde side. Duften er intens med brombær, solbær, mørke kirsebær og blomme, fulgt af viol, lakrids, cedertræ, krydderier og et diskret strejf af røg. I munden er vinen tæt, saftig og energisk med moden tannin, mørk frugt og en lang, krydret afslutning. Det er stadig Pintia med volumen og autoritet, men 2021 fremstår mere løftet og aromatisk end tung. Dette er en stor Toro med kraft og Vega Sicilias polerede håndværk.
Madmatch
Server Pintia til mad med dybde, varme og struktur: grillet okse, lam, vildt, braiserede retter, iberisk gris, svampe, rodfrugter og faste, modne oste. Vinens mørke frugt og faste tannin kalder på stegeskorpe, umami og fedme, mens den friske 2021-nerve gør den mere anvendelig ved bordet end mange tungere Toro-vine.
Terroir
Toro ligger omkring Duero-floden i Castilla y León, hvor ekstremt kolde vintre, varme somre og store temperaturforskelle giver Tinta de Toro kraft, farvedybde og tannisk struktur. Pintias marker ligger omkring 700 meter over havet på fattige, stenede og sandede jorde med mange rullesten, som holder på varmen og bidrager til druernes koncentration. Netop derfor er høsttidspunktet afgørende: Vega Sicilia arbejder for at bevare friskhed og aromatisk præcision i et område, der ellers let kan give meget modne og massive vine.
Producent
Vega Sicilia distribueres ikke på normal vis, men overlades til en lille gruppe, som kontrolleres af familien Alvarez, som har ejet Vega Sicilia siden 1982. På det danske marked er det Sigurd Müller i Aalborg, som er den udvalgte, og Løgismose har derfor ingen direkte import. Afhængig af høstens størrelse tildeles Sigurd Müller som herefter tilbydes til Sigurd Müllers foretrukne samarbejdspartnere.
Sigurd Müller profilerer Vega Sicilia således:
I 1859 overtog Don Eloy Lecanda Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir. Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró. Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Denne blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene. I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.
Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 ha med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”.
Vega Sicilias bedste vine tilbringer en minimum 7 år lang og gådefuld rejse på træ. Efter 1 år flyttes vinene fra de store egetræsfade til mindre, næsten nye fade. Derefter flyttes de igen til nye fade for en etårig periode. De sidste 3 år ligger vinene på gamle fade, hvor de omstikkes hver tiende måned. Rejsen ender med 2 års hvile på flasker. Visse årgange lagres dog i længere tid på træ eller flaske før frigivelse. Vega Sicilia har sine egne værksteder, hvor man laver og reparerer fadene. Træet er nøje udvalgt og har en stor indflydelse på vinenes aroma, smag og tannin.
Du finder de vine vi tilbyder fra denne historiske vingård her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Distrikt
DO Toro ligger i regionen Castilla Y Leon i det nordlige Spanien. Regionen er opkaldt efter byen Toro ved Douro-floden blot 65 km fra den portugisiske grænse. Klimaet er kontinentalt uden indflydelse fra havet, med varme og tørre somre og kolde vintre. Vinmarkernes beliggenhed mellem 600 og 850 meters højde bidrager til en hvis moderation af forholdende især i vækstperioden. Rødvin er i fokus vinene fra Toro er blandt de mest kraftfulde og alkoholrige udgaver af Tempranillo. Begreberne Joven., Crianza, reserva og Gran Reserva indikerer hvor lang tid vinen har lagret inden frigivelse. Der laves også lidt rosé af Garnacha og hvid af Verdejo og Malvasia Blanca
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter