Bodegas Vega Sicilia
6 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
Ribera del Duero Reserva Especial (2021 release)
99 pointTim Atkin - Master of Wine
4.595,-
6.126,67 pr. l.
Ribera del Duero Reserva Especial (2022 release)
100 pointTim Atkin - Master of Wine
4.750,-
6.333,33 pr. l.
Bodegas Vega Sicilia
Vega Sicilia distribueres ikke på normal vis, men overlades til en lille gruppe, som kontrolleres af familien Alvarez, som har ejet Vega Sicilia siden 1982. På det danske marked er det Sigurd Müller i Aalborg, som er den udvalgte, og Løgismose har derfor ingen direkte import. Afhængig af høstens størrelse tildeles Sigurd Müller som herefter tilbydes til Sigurd Müllers foretrukne samarbejdspartnere.
Sigurd Müller profilerer Vega Sicilia således:
I 1859 overtog Don Eloy Lecanda Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir. Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró. Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Denne blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene. I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.
Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 ha med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”.
Vega Sicilias bedste vine tilbringer en minimum 7 år lang og gådefuld rejse på træ. Efter 1 år flyttes vinene fra de store egetræsfade til mindre, næsten nye fade. Derefter flyttes de igen til nye fade for en etårig periode. De sidste 3 år ligger vinene på gamle fade, hvor de omstikkes hver tiende måned. Rejsen ender med 2 års hvile på flasker. Visse årgange lagres dog i længere tid på træ eller flaske før frigivelse. Vega Sicilia har sine egne værksteder, hvor man laver og reparerer fadene. Træet er nøje udvalgt og har en stor indflydelse på vinenes aroma, smag og tannin.
Du finder de vine vi tilbyder fra denne historiske vingård her