Bosco Viticultori
4 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Bosco Viticultori
Bosco Viticultori var allerede en stor spiller på den italienske vinscene inden de i 2012 blev et af de ni ben i Gruppo Vi.V.O. Nu er de meget store, og en integreret del af den største og mest markante kooperative bevægelse, der har vundet fodfæste i Norditalien.
Mere end 5.000 ha. med vinmarker, mere end 2.000 medlemmer og 9 produktionsplatforme spækket med moderne udstyr i provinserne Venedig og Treviso siger ligesom det meste.
Bosco Viticultori er den mindste af enhederne, og den ligger i Salgareda nedenfor de smukke bakker mellem Valdobiadene og Cornegliano, og den har i den grad nydt godt af den bølge af succes, som har ramt de mousserende vine fra dette hjørne af Italien. Således disponerer de efterhånden over hele 68 autoklaver, der kan forvandle mosten fra Glera druen (den vi engang måtte kalde Prosecco) til lette mousserende vin, og Bosco Viticultori's samlede kapacitet bare til de mousserende vine er efterhånden kommet op på imponerende 3.000.000 liter. Læg dertil en voksende produktion af bordvine som betyder, at der nu fordelt på 6 forskellige brands produceres flere end 50 forskellige vine.
Det kan lyde skræmmende, men sandheden er, at især de autoklaverede vine er særdeles velegnede til masseproduktion og Bosco Viticultori leverer da også en bred vifte af delikate rent smagende vine, der kommer med et forhold mellem pris og kvalitet, som de etablerede stjerner i Valdobbiadene og Cornegliano sjældent kan matche.
I Løgismose har vi haft fornøjelsen af at kunne tilbyde vine fra produktlinjen Bosco dei Cirmioli siden 2012. Først udelukkende en Spumante Brut, men nu også økologisk Prosecco Extra Dry og økologisk Pinot Grigio. Du finder vinene her