Poggio di Sotto
3 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Poggio di Sotto
Piero Palmucci var ikke blot en af de bedste producenter af Brunello, han var også en af de største og mest kontroversielle personligheder omkring Montalcino. Han realiserede sin drøm om at få foden under ejet bord, efter at have arbejdet i vinbranchen i mere end 20 år, da han sammen med sin hustru Elisabeth i 1989 købte de 12 ha., som udgjorde hans lille "boutique winery" Poggio di Sotto, og herfra formåede han, i de 22 år, det nåede at blive til, at præge hele fortællingen om Brunello di Montalcino.
I foråret 2011 var en epoke slut. Piero Palmucci solgte sit livsværk til Claudio Tipa, der også ejer den berømte Grattamacco ejendom i Bolgheri og Castello di Colle Massari i Maremma. Med i handlen fulgte Palmucci's mangeårige ven og samarbejdspartner den excentriske ønolog og agronom Federico Staderini. Han skulle oprindelig kun have været en overgangsfigur, som skulle være med til at sikre kontinuiteten, men han er fortsat som konsulterende vinmager først sammen med Claudio Tipa's chef vinmager Luca Marrone og siden 2016 sammen med Leonardo Berti, der forlod en stilling som assisterende vinmager på Antinoris Tenuta Tignanello til fordel for Poggio di Sotto, og lykkeligvis er det lykkedes at fastholde Poggio di Sotto's position som Montalcinos fejende flotte feminine elegantier.
Nu som før handler det om at skabe det perfekte druemateriale og herefter ødelægge så lidt som muligt når druerne skal forvandles til vin. I marken udføres den såkaldte "grønne høst" i midten af juni og i begyndelsen af august klippes mere end halvdelen af de tilbageværende klaser til jorden.
Vinen gærer uden tilsætning af fremmede gærstammer i rustfrit stål og i store 7.000 liters slovonske egefade. Vinen forbliver i gæringstankene ind til den malolaktiske gæring er overstået engang i januar, hvorefter vinen fordeles i brugte fra 2.100 til 3.800 liter store slovonske fade, hvor den modner frem mod aftapningen.
Hos Poggio di Sotto fremstilles der som udgangspunkt kun én vin, men på forunderlig vis bliver materialet forvandlet til 3:
- Efter 20-24 måneder tappes en del af produktionen på flaske uden klaring, filtrering eller andre kemiske kunstgreb. Denne første aftapning var Piero Palmucci's sublime bud på en Rosso di Montalcino.
- Efter yderlige 12-16 måneder sendes der prøver af sted til Brunello ‘s officielle smagekommission, og hvis ellers tilbagemeldingerne er positive (og det er de naturligvis hvert eneste år) tappes den ny Brunello di Montalcino på flaske igen uden klaring, filtrering eller andre overgreb.
- Endelig beholdt Piero Palmucci i de bedste årgange en del af vinen i fadene for efter yderligere 6-18 måneders modning at kunne tappe en Brunello di Montalcino Riserva.
Hverken Claudio Tipa, Luca Marrone, Federico Staderini eller Leonardo Berti har nogen planer om at pille ved denne simple treenighed, men på sigt er det planen at produktionen skal forøges, selvom det har lange udsigter. Således er der siden overtagelsen købt en række parceller, som til sammen løber op i omegnen af 10 ha., men for at bevare Poggio di Sotto’s DNA ny tilplantes de med stængler fra de oprindelige parceller, og vi kigger angiveligt op forbi 2025 før frugten fra nyerhvervelserne langsomt bliver inkorporeret i vinene.
Det vidunderlige er derfor, at vinene i dag stråler lige så smukt, som de gjorde i Piero Palmucci’s glansperiode, og der er da også hos de fremtrædende meningsdannerede bred enighed om, at Poggio di Sotto nu som før er et af de to tre vigtigske referencepunkter i Montalcino, og i Løgismose står vi gerne på mål for, at når det kommer til delikatesse og finesse, så er der ingen over eller ved siden af Poggio di Sotto.
Den i Rom bosatte Monica Larner, der har skrevet for The Wine Advocate siden 2013 (og før det i 10 år for Wine Enthusiast) er ikke uenig. For eksempel blev det i februar 2022 til følgende hyldest, efter hun (i en parentes bemærket) havde smagt flere end 200 andre vine fra Montalcine: "These wines from Maria Iris and Claudio Tipa (of Colle Massari) renewed my faith in the enormous potential of Montalcino. I wrote about the "soul of Brunello" in my introductory article and played around with a definition of what that means. You could read my words, or just pop your nose into a glass with any one of the wines reviewed here, and that spirit would be revealed to you. Not only did these wines (particularly the Poggio di Sotto 2016 Brunello di Montalcino Riserva—a wine I can still taste in my mind) renew my faith, they sparked my passion. I can't wait to get back to Montalcino. Poggio di Sotto is an estate that spares no expense (all the wines are now organic, and the estate has old vines up to 45 years old and is home to 120 biotypes of Sangiovese), so it would be rather tragic if the wines weren't so good. However, these are better than good. I think they are a new benchmark for the region."
Piero Palmucci blev en del af Løgismose familien i 2006, og efter han solgte sit livsværk, har vi fortsat fået lov til at importere Poggio di Sotto, selvom Claudio Tipa havde og har andre partnere i Danmark.
Følgende vine er aktuelt i sortiment