Stelios Kechri
1 resultater
Type
Land
Oprindelse
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Stelios Kechri
Da vi satte os for at finde en Retsina, spurgte vi vores bedste forbindelse til den græske vinverden til råds. Stellios Boutaris fra Kir-Yianni. Alle kender ham i Grækenland, og han kender rigtig mange, og hans far er en folkehelt og kender endnu flere. Han gav os kun ét navn, Stelios Kechris.
Siden 1989 har vingården været beliggende i Olympou Street i Kalochori, der er en mindre forstand til Thessaloniki. Placeringen er ikke langt fra det sted, hvor familien producerede deres første Retsina for mere end 100 år siden, og selve bygningen emmer også af familiehistorie. Det var her Konstantia Kechris' far i sin tid drev sit lille renseri (Melissa), og i respekt for ham kalder de vingårdens lille detailudsalg for ”Melissa”.
Teamet består af Stelios Kechris og hans datter Eleni, der nu er ansvarlig for vinfremstillingen sammen med Nikos Konstantinides og ude i vinmarkerne sørger George Tsinides for at frugten er af topkvalitet, så Stelios Kechris fortsat kan fremstille Retsina, der tager for sig af medaljerne ved de internationale vinkonkurrencerne og forbløffer de vinelskere rundt omkring i verden, der er modige nok til at teste deres syn på denne græske specialitet.
Retsina har været produceret i Grækenland i mere end 2000 år, og man mener, at harpiksen oprindeligt blev brugt til at forsegle amforaer med. Dens konserverende egenskaber nævnes også utallige steder, men i dag er tilsætningen af harpiks i dag udelukkende et spørgsmål om duft og smag.
Retsina er underlagt en række regler. En af de mere bemærkelsesværdige er, at man ikke må angive årgangen på sin Retsina. Da Retsina meget handler om friskhed, er det derfor vigtigt at orientere sig om aftapningstidspunktet via lot-nummeret på bagsiden af flaskerne.
Tidslinje:
- 1911: Historien begynder med Evangelos Kechris, som importerer glasflasker fra USA og bliver den første græker som tapper vin på flaske.
- 1939: Evangelos 4 sønner åbner beværtningen "Kokoras" i det gamle Thessaloniki, der også aftapningsfaciliteter. Her bliver den første Kechribari Retsina flasket.
- 1954: De 4 brødre etablerer et lille kombineret destilleri/vineri "E.KECHRIS BROS" i Kalochori, og begynder ud over Retsina at producere Konaki-vin (en slags orange vin), ouzo, brandy og adskillige likører.
- 1974: Efterhånden bliver vinene og spiritussen fra Kechris-brødrene bemærket udenfor de græske grænser og de første flasker eksporteres til Tyskland.
- 1978: Den 3. generation i skikkelse af Stelios Kechris afslutter sine ønologiske studier i Dijon og vender tilbage til Thessaloniki, og bliver en af de første grækere, der via anvendelse af fristløbende most og gæring ved lav temperatur lykkes med at producere anderledes aromatiske (moderne) hvidvine.
- 1984: Stelios Kechris og hans hustru Konstantia overtager familievirksomheden, påbegynder omfattende moderniserer og træffer beslutningen om at fokusere på Retsinaen, med det formål at ændre verdens opfattelse af denne græske specialitet. belønningen følger 15 år senere da "Kechribari" bliver den første Retsina, der tildeles en medalje ved en international vinkonkurrence (Thessaloniki, 1999).
- 1996: Stelios Kechris' datter Eleni vender hjem til gården efter praktik i Tyskland og sammen indleder de eksperimenter, som senere bliver til "The Tear of the Pine". Vinen der kom til at flytte grænserne for, hvad Retsina kan og skal være.
- 1998: Labels og flasker får en makeover, og vi bliver begavet med den olivengrønne buttede halv liters karaffel, som stadig er Stelios Kechris signatur.
- 2003: "Kechribari" bliver den første Retsina, der får en guldmedalje ved en international vinkonkurrence.
- 2004: Stelios Kechris 3 døtre træder en efter en ind i familievirksomheden. Den ældste Maria som direktør, den midterste Zoe med ansvar for økonomi og administration og den yngste Eleni overtager efter at have afsluttet sine ønologiske studier i Bordeaux ansvaret for vinproduktionen.
- 2005: Efter 9 års produktudvikling introduceres den fadgærede "The Tear of the Pine", som sendes til Thessaloniki International Wine Competition, hvor den tildeles en Grand Gold Medal.
- 2009 - 2013 - 2014 - 2016: "The Tear of the Pine" tildeles en guldmedalje ved Decanter World Wine Awards, International Wine Challenge, Mundus Vini og Vinalies Internationales.
Stelios Kechris kom ind i Løgismose familien i foråret 2020. Du finder de aktuelle vine her