LØGISMOSE I NETTO
LØGISMOSE FÆRDIGRETTER
Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at tage et bedre og sundere valg hver dag. Om det er en pesto, butter chicken, grøntsagslasagne, hummus eller bearnaisesauce så skal det smage godt og være lavet af gode råvarer. Det gælder til alle ugens måltider.
BEDRE MAD HVER DAG
Danskerne laver mindre mad. Faktisk bruger hver tredje dansker under et kvarter på at lave aftensmad. Imidlertid synes vi stadig, at den bør smage godt, være lavet fra bunden og selvfølgelig af gode råvarer. Nogle dage skal den være vegetarisk, andre dage med kød, gerne den fritgående af slagsen. Nogle dage er der mange at bespise, andre dage få. Kravene til vores daglige måltider kan være nærmest umulige at indfri, når tiden er knap.
Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at tage et bedre og sundere valg hver dag. Den gode smag, gode råvarer og god næring hører sig til alle ugens måltider. På hylden i Netto over hele landet finder du derfor måltider – klar til at blive lunet og serveret til de få og til de mange.
De er udviklet af vores kokke og gastronomiske mandskab, smagstestet hver dag og tilberedt fra bunden i Løgismose køkkenet på Fyn, hvor kun rigtige råvarer, nøje udvalgt fra tætte samarbejdspartnere, ryger i.
Det betyder, at kødsovsen til den klassiske lasagne tilberedes med kød fra fritgående køer og røres i store gryder med vores kok Tina ved roret, at karryen til vores Butter Chicken hedder Madras, osten til Spinatlasagne Parmigiano Reggiano og at sprøde kikærter blendes og røres med citron, spidskommen og olie til det, som Løgismose hummus er kendt for; sin struktur, enkelhed og ærlige smag. Sagt på en anden måde, får du et stykke lasagne lagt i lag, som du selv ville have lavet det. Måske endda en anelse bedre.
Færdigretterne udgør et lødigt måltid. Vidste du, at mange af vores retter indeholder godt med grøntsager, er rige på protein og forholdsvis lave på kalorier? F.eks. indeholder vores 350 g lasagne 165 g grøntsager, 32 g protein og 483 kalorier pr. bakke!
Det må godt være nemt at spise et måltid mad, men det skal være ordentligt fremstillet og gøre maven og resten af kroppen glad – også på lang sigt.
STJERNEKOKKE BAG DIT MÅLTID
Gennem tiden har vores kokke, som står bag pesto, falafelfars, færdigretter etc., blandt andet talt David Johansen, Thomas Rode, Magnus Sonne, Martin Carlsen, Thomas Hermann, Anders Vald mfl., hvor flere har baggrunde fra flerstjernede Michelin-restauranter.
Dyk ned i alle aktuelle måltider lige her på siden.
CIAO FRA FYN
Med stor kærlighed til middelhavskøkkenet har vores kokke udviklet flere varianter af den italienske favorit – lasagne. Alle er de som en italiensk mama ville tilberede den; fra bunden og af nøje udvalgte råvarer. Således finder du foruden klassisk lasagne også grøntsagslasagne med grillede auberginer, samt spinatlasagne med spinat, svampe, parmesan og ricotta.
Buon appetito
SMAGEN AF ITALIEN HERHJEMME
Med stor kærlighed til det autentiske, italienske køkken har Løgismose-kokkene udviklet Løgismose pastaretter med fritgående kylling. De er tilberedt fra bunden af nøje udvalgte råvarer i Løgismose køkkenet på Fyn og kommer på en bund af italienske pasta penne. Alt du blot skal gøre er at en tage på udflugt til din lokale Netto og lune retten derhjemme.
En familiefavorit
En klassiker, som de fleste af os har fået ind med modermælken og som ikke kræver megen introduktion – den rummer alle grundsmagene; sødme og syre fra æble, varme og bitterhed fra karry og fedme og salt fra sauce og kødboller. Så det er ikke så mærkværdigt, at boller i karry er en ret elsket i de fleste danske hjem. Løgismose boller i karry er tilberedt fra bunden i Løgismose køkkenet på Fyn og er vores velsmagende genvej til den familievenlige klassiker. Karrysaucen er mild og smagt til med æble og afrundet med fløde, imens kyllingekødbollerne er rørt på fritgående kylling.
LØGISMOSE SAUCER
Løgismose klassiske saucer er kulminationen på flere års arbejde mellem vores kokke og rørt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn. Løgismose bearnaisesauce og brun sovs er din nemme genvej til velsmagende saucer til bøf, stegt kylling, hvid fisk eller frikadeller.
5 STJERNER OG TESTVINDER I POLITIKENS SMAGSTEST
Den første Butter Chicken kom til verden i New Delhi i 1951 og er siden blevet danskernes foretrukne ret fra det indiske køkken. Vores Butter Chicken er mærket med Smagen af Frihed, da den selvfølgelig er tilberedt med Løgismose fritlevende kylling, marineret i varme krydderier og en cremet sauce. Du kan altid finde Løgismose Butter Chicken på hylderne i Netto eller du kan lave den selv fra bunden med opskriften her.
Vellavet karrykylling med spark på krydderierne
Den grønne genvej
Velsmagende, grønne og mættende. Løgismose grønne genvej er plantebaserede og således fyldt med grøntsager, bælgfrugter og proteiner fra planteriget. Alle er de udviklet af vores kokke med inspiration fra verdens smagfulde køkkener med masser af krydderier og velsmag. Og alle er de tilberedt fra bunden i Løgismose-køkkenet på Fyn.
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
KLASSISK PIZZASAUCE
Løgismose pizzasauce er tilberedt på base af solmodne italienske tomater – naturligvis – i Løgismose-køkkenet på Fyn. Det er en klassisk dyb, sødmefuld og syrlig pizzasauce med noter af basilikum og oregano. Den uundværlige base på en hjemmebagtpizza, forbagte pizzabunde, og i pizzasnegle til madpakken, men som også snildt kan anvendes i lasagne eller en pastaret.
CIRKULÆR EMBALLAGE
Klimabelastningen fra emballage fylder generelt meget lidt i det samlede klimaregnskab, men lidt har også ret. Derfor er Løgismose færdigretter en del af en cirkulær emballageløsning. De fremstilles af genanvendte flasker og bakker og består af min. 65% genanvendt plast, hvorfor produktet varierer i naturlige farvenuancer. Bakkerne kaldes Evolve og er fra danske Faerch, der i 2020 vandt plastprisen.