Fakta
- 6 stk. 2.544,90
Champagne Cuvée Le Suchot Rosé Brut
- 6 stk. 2.544,90
499,-
665,33 pr. l.
6 stk.
2.544,90
424,15 pr stk.
Spar 449,10
Anbefalinger
Houlbergs vinblog
97
Smagen er bare så lækker og veldoseret … alle kanter er fine og sart slebet runde, så vinen fremstår smuk, yndig, feminin, guddommelig og himmelsk. Der er lyserød frugt anført af hindbær og jordbær … smelter nærmest i munden og selv boblerne er yndige, fine, graciøse og slanke. Dette er en mannequin topmodel, hvor alt sidder perfekt og hun er samtidig flirtende, koket og forførisk. Ulrik Houlberg - Maj 2025
James Suckling
95
Aldo Fiordelli - Juli 2025
Jancis Robinson
16
Tamlyn Currin - August 2025
Din Vinguide
93
Thomas Rydberg - Juli 2025
Beskrivelse
Champagne Vaucelle er et nyt Champagne brand, der blev lanceret så sent som i foråret 2024 af den foretagsomme Thomas Cheurlin, der er den 10. generation hos Champagne Cheurlin-Dangin, der i forvejen producerer reference bobler på Côte de Bar, der af mange bliver kaldt ”Champagnes skjulte perle” fordi det geografisk ligger tættere på Chablis end Reims.
Med få greb - blandt andet ved udelukkende at bruge frugt fra de bedste egne vinmarker og ved konsekvent at lade den malolaktiske gæring få lov til at finde sted - lykkes det at producere en serie af rene, cremede, runde og alligevel præcise Champagner, som allerede har begejstret de anmeldere, som har fået mulighed for at smage vinene.
For eksempel denne Le Suchot Rosé, som danske Ulrik Houlberg sammenligner med en flirtende, koket og forførisk mannequin. Der er tale om 100% Pinot Noir fra op til 40 år gamle vinstokke der står i kalksten og såkaldt Kimmeridge led, med synlige rester af forhistoriske fossiler i jordoverfladen i en lille side dal til Ource-floden. Høsten er manuel og transporten de godt 10 kilometer frem til vingården foregår plastkasser.
Alle stilke fjernes og druer får lov til at stå koldt og macerere i op til 4 døgn inden gæringen får lov til at gå i gang og når den rette farvenuance ankommer følger presningen, hvor mosten separeres fra skind og kerner (macerations saignée). Vinen får lov til at gennemgå den malolaktiske gæring og i det tidlige forår tilsættes op til 30% vin de reserve, sukker og opformerede gærstammer hvorefter vinen fyldes på flasker og gærer på ny. Modningstiden er 36 måneder og der er degorgeret til Brut med en dosage på 10 g. pr. liter.
En meget charmerende rødfrugtet Champagne rosé som fører sig frem med både hindbær, solbær og brombær. Cremet, behagelig og velafbalanceret med et fint lille strejf af mineralitet og så megen saftig frugtighed, at den sagtens kan følge med lige fra den festlige velkomst hen over dagens salte serveringer og frem mod ikke alt for søde desserter.
Producent
Data & Fakta
- Ejerforhold: Familien Cheurlin i skikkelse af Thomas Cheurlin, som er 10. generation!
- Vinmager: Thomas Cheurlin.
- Etableret: Familien har været beskæftiget med blandet landbrug, herunder kultivering af vinstokke omkring landsbyen Celles-sur-Ource siden 1677. Selve vingården blev etableret i 1788, og Champagne Vaucelle er lanceret i sommeren 2024 som en prestigiøs overbygning til Champagne Cheurlin-Dangin
- Druesorter: Primært Pinot Noir og Chardonnay, men også den i Champagne sjældent sete Blanc Vrai (Pinot Blanc), og senest på eksperimental basis Arbanne, Petit Meslier og Fromenteau (Pinot Gris)
- Tilplantet areal: Lidt mere end 20 hektar
- Vinmarker: Mange små parceller på de blide skråninger lang de tre småfloder Arce, Ource og Seine. Herunder de to lokalt kendte Lieux-dits Le Suchot og Les Fioles. Selve udtrykket Vaucelle refererer her til ”en lille mark”
- Årlig produktion: Omkring 90.000 flasker fordelt på de 6 forskellige cuvéer Terre Natale, Terre Nacrée, Terre de Nuances, Les Vallons, Le Suchot og Des Ambassadeurs
- Plantebeskyttelse: Konventionel landbrug, men med voksende fokus på bæredygtighed og biodiversitet (viticulture raisonnée)
- Praksis i kælderen: Traditionel, men med fuld malolaktisk forgæring for at efterstræbe en cremet rundhed i Champagnerne. Flaskelagring efter den fornyede gæring fra 36 måneder og helt op forbi 60 måneder i top-cuvéerne
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: RM (Récoltant-Manipulant). Dvs. udelukkende druer fra egne vinmarker og fuld kontrol over alle processer fra druer plukkes til flaskerne får deres Champagneprop
- Certifikater: HVE3 (Haute Valeur Environnementale) og VDC (Viticulture Durable en Champagne)
Champagne Vaucelle kom med I Løgismosefamilien i februar 2026. Du finder de Champagner vi aktuelt lagerfører her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter