Fakta
- 6 stk. 2.289,90
Champagne Cuvée Les Vallons Brut
- 6 stk. 2.289,90
449,-
598,67 pr. l.
6 stk.
2.289,90
381,65 pr stk.
Spar 404,10
Anbefalinger
James Suckling
92
Aldo Fiordelli - Juli 2025
Jancis Robinson
16
Tamlyn Currin - August 2025
Din Vinguide
90
Thomas Rydberg - Juli 2025
Beskrivelse
Champagne Vaucelle er et nyt Champagne brand, der blev lanceret så sent som i foråret 2024 af den foretagsomme Thomas Cheurlin, der er den 10. generation hos Champagne Cheurlin-Dangin, der i forvejen producerer reference bobler på Côte de Bar, der af mange bliver kaldt ”Champagnes skjulte perle” fordi det geografisk ligger tættere på Chablis end Reims.
Med få greb - blandt andet ved udelukkende at bruge frugt fra de bedste egne vinmarker og ved konsekvent at lade den malolaktiske gæring få lov til at finde sted - lykkes det at producere en serie af rene, cremede, runde og alligevel præcise Champagner, som allerede har begejstret de anmeldere, som har fået mulighed for at smage vinene.
Åbneren er denne Cuvée Les Vallons, der bliver skabt på frugt fra små kalkstensrige parceller langs de tre små floder Ource, Seine og Arce. Der praktiseres forsigtigt helklasepres og mosten fra de forskellige parceller finder sammen allerede inden gæringen finder sted i rustfrit stål. Vinen får lov til at gennemgå den malolaktiske gæring og modner frem til det tidlige forår i tankene hvorefter den endelige cuvée sammenstikkes sammen med - afhængig af den aktuelle årgangs bonitet – 20-30% afrundede vine fra tidligere årgange. Herefter tilsættes sukker og opformerede gærstemmer og efter en hurtig omrøring fyldes vinen på flasker, hvor den gærer på ny og modner i 36 måneder frem mod et degorgement til Brut med en dosage på 8 gram pr. liter.
Resultatet er en dejlig frisk, men også indsmigrende og bredt appellerende Champagne, hvor det – især hvis man ved det – fornemmes, at det er Pinot Noir, som spiller hovedrollen. Mere frugt end autolyse. Ikke uden en fylde uden elegancen går fløjten, og i det hele taget i behagelig balance. Dertil fin længde takket være en underliggende mineralsk nerve.
Producent
Data & Fakta
- Ejerforhold: Familien Cheurlin i skikkelse af Thomas Cheurlin, som er 10. generation!
- Vinmager: Thomas Cheurlin.
- Etableret: Familien har været beskæftiget med blandet landbrug, herunder kultivering af vinstokke omkring landsbyen Celles-sur-Ource siden 1677. Selve vingården blev etableret i 1788, og Champagne Vaucelle er lanceret i sommeren 2024 som en prestigiøs overbygning til Champagne Cheurlin-Dangin
- Druesorter: Primært Pinot Noir og Chardonnay, men også den i Champagne sjældent sete Blanc Vrai (Pinot Blanc), og senest på eksperimental basis Arbanne, Petit Meslier og Fromenteau (Pinot Gris)
- Tilplantet areal: Lidt mere end 20 hektar
- Vinmarker: Mange små parceller på de blide skråninger lang de tre småfloder Arce, Ource og Seine. Herunder de to lokalt kendte Lieux-dits Le Suchot og Les Fioles. Selve udtrykket Vaucelle refererer her til ”en lille mark”
- Årlig produktion: Omkring 90.000 flasker fordelt på de 6 forskellige cuvéer Terre Natale, Terre Nacrée, Terre de Nuances, Les Vallons, Le Suchot og Des Ambassadeurs
- Plantebeskyttelse: Konventionel landbrug, men med voksende fokus på bæredygtighed og biodiversitet (viticulture raisonnée)
- Praksis i kælderen: Traditionel, men med fuld malolaktisk forgæring for at efterstræbe en cremet rundhed i Champagnerne. Flaskelagring efter den fornyede gæring fra 36 måneder og helt op forbi 60 måneder i top-cuvéerne
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: RM (Récoltant-Manipulant). Dvs. udelukkende druer fra egne vinmarker og fuld kontrol over alle processer fra druer plukkes til flaskerne får deres Champagneprop
- Certifikater: HVE3 (Haute Valeur Environnementale) og VDC (Viticulture Durable en Champagne)
Champagne Vaucelle kom med I Løgismosefamilien i februar 2026. Du finder de Champagner vi aktuelt lagerfører her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter