Fakta
- 1 stk. 2.965,65
Champagne Krug Vintage Brut
- 1 stk. 2.965,65
3.489,-
4.652,- pr. l.
1 stk.
2.965,65
Spar 523,35
Anbefalinger
Jancis Robinson
19
Jancis Robinson - Januar 2018
Wine Spectator
97
Alison Napjus - November 2015
Falstaff Magazin
95
November 2012
James Suckling
98
Juli 2015
Robert Parker - The Wine Advocate
95
David Schildknecht - November 2013
Vinous by Antonio Galloni
95
Antonio Galloni - November 2014
Beskrivelse
Når det besluttes, at Krug skal lancere sin Vintage Champagne sammenstikkes cuvéeen fra udvalgte fade blandt de op mod 150 forskellige basisvine, som huset arbejder med. En fremgangsmåde som betyder, at der i princippet ikke er nogen faste regner for druesammensætningen, men i følge Julie Cavil, der trådte op ved siden af Eric Lebel i foråret 2006, arbejder man ud fra et udgangspunkt som siger: Op til 60% Pinot Noir, op til 30% Pinot Meunier og aldrig mere end 30% Chardonnay.
Det er Krug’s faste smagepanel bestående af 6 personer med ligelig kønsfordeling, som oftest mødes kl. 11 og oftest smager flere end 20 vine, som hjælper til med udvælgelsen, og Julie Cavil har fortalt, så er det en meget subjektiv opgave, hvor ”vi leder efter de vine, som overrasker og fortryller os mest”. Det er altså ikke Krug’s husstil, der skal forfølges, men derimod årgangens særlige DNA, der skal fanges.
Tommelfingerreglerne blev imidlertid sat lidt på pause i 2000, hvor kontrapunktiske kaotiske vejrforhold med lidt for meget af det hele (varme, regn og (den 2. juli) voldsomme haglbyger, som ramte omkring 4.000 ha.) især påvirkede vinstokkene med Pinot Noir, som overordnet ikke leverede på niveau, hvilket senere fik smagskomitéen til at prioritere Chardonnay vinene fra Trépail og Villers-Marmery i det endelige blend, som de kaldte for en "Stormy Indulgence".
Høstens blev indledt den 10. september og fortsatte herefter med flere afbrydelser frem til den 25. september, hvor de sidste Pinot Noir druer kom i hus. Den endelige cuvée er sammenstukket i marts 2001, og efter den fornyede gæring er vinen modnet i mere end 150 måneder inden de første flasker er blevet degorgeret til Brut i sommeren 2013.
Såvel på proppen som på bagsiden af flaskerne kan man finde en 6 cifret kode kaldet KRUG iD., som via Krug’s hjemmeside eller Krug’s App til mobilerne kan veksles til udførlige informationer om den flaske, man er så heldig at have ved hånden.
"A testament to this exciting year, Krug 2000 combines indulgence, elegance and precision, transforming the year’s chaotic conditions into a poetic dialogue between almost equal parts of Chardonnay and Pinot Noir with a touch of Meunier." Julie Cavil, Cellarmaster
Producent
Champagnehuset Krug i Reims blev grundlagt af tyskeren Joseph Krug, der på linje med en række andre drevne tyskere fra Rhinlandet, så de voksende muligheder for at lave gode forretninger i Champagne.
Han blev først ansat og senere partner hos Champagne Jacquesson. Her modnede ideen om at skabe et mere ensartet produkt som ikke altid afspejlede det dramatisk omskiftelige vejr i denne del af Frankrig. I 1840 finder han sammen med den berømte vinhandler Hippolyte de Vives og i al hemmelighed begynder de at eksperimentere med det vi i dag kender som ”vin de reserve”, og da de i 1843 var sikre på recepten blev ”House of Krug & Champagne” en realitet.
Joseph Krug’s vision handlende om at skabe én Champagne i én ensartet høj kvalitet ved at blande frugten fra flere års høst og så supplere med det, vi i dag kalder en vintage, når en del af høsten ”havde en særlig interessant historie at fortælle”.
Sådan vedblev det med at være helt frem til 1983, hvor Henri og Rémi Krug overbeviste deres far om, at det var på tide af få en rosé ind i familien. Siden fulgte i 1886 lanceringen af den rene Chardonnay fra det lille muromkransede Clos du Mesnil, som familien havde købt i 1971 og i 2008 lanceringen af den rene Pinot Noir fra det endnu mindre ligeledes muromkransede Clos du Ambonnay, som var blevet købt i 1991.
Næsten alle Champagne producenter plejer i dag deres husstil ved at blande frugten fra flere års høst, men ingen har løftet denne disciplin til samme niveau som Krug. Her er der ofte op mod 200 forskellige vine fra de seneste 10 år høst på spil, når den vigtige Grande Cuvée skal sammenstikkes. Bundniveauet er med andre ord imponerende, og kombineret med de relativt beskedne mængder betyder det, at Krug Champagne befinder sig i sin egen liga. En position som blot styrkes ved at man nu hvert år helt genialt relancerer sin non vintage Grande Cuvée og Rosé Brut, og på den måde genskaber det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne.
Henri og Rémi Krug solgte familiefirmaet til Rémy-Cointreau i 1969 og da det hæderkronede Cognac-hus kom i vanskeligheder, blev Krug i 1999 solgt videre til mægtige Moet-Hennessy Louis Vuitton S.A.
Familien har imidlertid fået lov til at forblive i den daglige ledelse, og i dag løfter Oliver Krug i 6. generation arven sammen med den mangeårige kældermester Eric Lebel, som for sin del har spottet det unge og åbenlyse talent Julie Cavil, der siden 2006 stille og roligt er blevet kørt i stilling til at gribe tøjlerne.
Løgismose er såkaldt preferred partner i Danmark for det franske multinationale konglomerat af luksusvarer Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LVMH. Vi tilbyder derfor altid Champagne fra Krug. Du finder udvalget her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Montagne de Reims udgør en af de vigtigste underområder i Champagne regionen. Hovedparten af markerne ligger mellem byerne Reims og Epernay og dækker ca 9000 ha. De bløde bakker når en højde på knap 300 meter og i bakkesiderne findes den eftertragtede Belemnit kalk, hvis grundlag blev dannet for 70 mio år siden, da Champagne lå på bunden af fortidshavet, Pariser bassinet. Hoveddruen er Pinot Noir, som står for ca 60% af beplantningerne, mens resten udgøres af Chardonnay og Pinot Meunier. Der findes en høj koncentration af Grand Cru kommuner i Montagen de Reims her i blandt Ambonnay, Bouzy og Verzenay.
Næringsdeklaration
.