Fakta
- 1 stk. 5.549,65
Champagne Krug Vintage Collection Brut
- 1 stk. 5.549,65
6.529,-
8.705,33 pr. l.
1 stk.
5.549,65
Spar 979,35
Beskrivelse
Når det besluttes, at Krug skal lancere sin Vintage Champagne sammenstikkes cuvéen fra udvalgte fade blandt de op mod 150 forskellige basisvine, som huset arbejder med. En fremgangsmåde som betyder, at der i princippet ikke er nogen faste regner for druesammensætningen, men i følge Julie Cavil, der trådte op ved siden af Eric Lebel i foråret 2006, arbejder man ud fra et udgangspunkt som siger: Op til 60% Pinot Noir, op til 30% Pinot Meunier og aldrig mere end 30% Chardonnay.
Det er Krug’s faste smagepanel bestående af 6 personer med ligelig kønsfordeling, som mødes kl. 11 og oftest smager flere end 20 vine, som hjælper til med udvælgelsen, og Julie Cavil har fortalt, så er det en meget subjektiv opgave, hvor ”vi leder efter de vine, som overrasker og fortryller os mest”. Det er altså ikke Krug’s husstil, der skal forfølges, men derimod årgangens særlige DNA, der skal fanges.
Sådan var det også i foråret 1996, hvor der endnu ikke var tænkt på Julie Cavil i Krug sammenhæng, og i følge de kilder, vi har adgang til, var der tale om muntre næsten løsslupne smagninger fordi 1995-årgangen ovenpå 4 vanskelige år begavede panelet med så mange enestående basisvine at Krug Vintage 1995 ville blive født til at gå over i historien.
Den originale Krug Vintage 1995 blev degorgeret i løbet af vinteren 2004/2005 og i november 2006 kaldte Josh Raynolds ((1962-2023) og en af sin tids største influensere) vinen for ”One of the most concentrated Champagnes I tried this year.” Her er det så den samme Champagne som ”blot” har fået lov til at vente 15-16 år længere på at få sin Champagneprop. Nærmere bestemt er Krug Collection 1995 degorgeret til Brut i juni 2020 og (blot et par tusinde flasker) i juni 2001.
En uendeligt mangefacetteret Champagne, der på uforglemmelig vis forener oplevelsen intensitet, elegance, og finesse på et tidspunkt, hvor den originale Krug for længst har tabt det meste af pusten.
”Due to the challenging circumstances of the decade in terms of weather, Krug Collection 1995 is only the second Krug Collection of the 90s, which makes it all the more special.” Julie Cavil – Cellarmaster
Du finder den præcise dato for degorgement ved hjælp af den sekscifrede Krug iD-kode, som er trykt på bagetiketten og på champagneproppen. Du indtaster koden på Krugs hjemmesiden eller i Krugs App, som kan downloades til mobilen.
Producent
Champagnehuset Krug i Reims blev grundlagt af tyskeren Joseph Krug, der på linje med en række andre drevne tyskere fra Rhinlandet, så de voksende muligheder for at lave gode forretninger i Champagne.
Han blev først ansat og senere partner hos Champagne Jacquesson. Her modnede ideen om at skabe et mere ensartet produkt som ikke altid afspejlede det dramatisk omskiftelige vejr i denne del af Frankrig. I 1840 finder han sammen med den berømte vinhandler Hippolyte de Vives og i al hemmelighed begynder de at eksperimentere med det vi i dag kender som ”vin de reserve”, og da de i 1843 var sikre på recepten blev ”House of Krug & Champagne” en realitet.
Joseph Krug’s vision handlende om at skabe én Champagne i én ensartet høj kvalitet ved at blande frugten fra flere års høst og så supplere med det, vi i dag kalder en vintage, når en del af høsten ”havde en særlig interessant historie at fortælle”.
Sådan vedblev det med at være helt frem til 1983, hvor Henri og Rémi Krug overbeviste deres far om, at det var på tide af få en rosé ind i familien. Siden fulgte i 1886 lanceringen af den rene Chardonnay fra det lille muromkransede Clos du Mesnil, som familien havde købt i 1971 og i 2008 lanceringen af den rene Pinot Noir fra det endnu mindre ligeledes muromkransede Clos du Ambonnay, som var blevet købt i 1991.
Næsten alle Champagne producenter plejer i dag deres husstil ved at blande frugten fra flere års høst, men ingen har løftet denne disciplin til samme niveau som Krug. Her er der ofte op mod 200 forskellige vine fra de seneste 10 år høst på spil, når den vigtige Grande Cuvée skal sammenstikkes. Bundniveauet er med andre ord imponerende, og kombineret med de relativt beskedne mængder betyder det, at Krug Champagne befinder sig i sin egen liga. En position som blot styrkes ved at man nu hvert år helt genialt relancerer sin non vintage Grande Cuvée og Rosé Brut, og på den måde genskaber det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne.
Henri og Rémi Krug solgte familiefirmaet til Rémy-Cointreau i 1969 og da det hæderkronede Cognac-hus kom i vanskeligheder, blev Krug i 1999 solgt videre til mægtige Moet-Hennessy Louis Vuitton S.A.
Familien har imidlertid fået lov til at forblive i den daglige ledelse, og i dag løfter Oliver Krug i 6. generation arven sammen med den mangeårige kældermester Eric Lebel, som for sin del har spottet det unge og åbenlyse talent Julie Cavil, der siden 2006 stille og roligt er blevet kørt i stilling til at gribe tøjlerne.
Løgismose er såkaldt preferred partner i Danmark for det franske multinationale konglomerat af luksusvarer Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LVMH. Vi tilbyder derfor altid Champagne fra Krug. Du finder udvalget her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.
Næringsdeklaration
.