Fakta
- 6 stk. 1.524,90
Château Haut-Bergey BIO, Pessac-Léognan
- 6 stk. 1.524,90
299,-
398,67 pr. l.
6 stk.
1.524,90
254,15 pr stk.
Spar 269,10
Anbefalinger
James Suckling
94
Zekun Shuai - Januar 2025
Robert Parker - The Wine Advocate
91
Yohan Castaing - Marts 2025
Beskrivelse
Det er ikke uden grund, at Château Haut-Bergey er blevet populær i disse år. Priserne er (i den store skøre sammenhæng) stadig moderate, og så kommer vinene i det mange kalder for et ”moderne udtryk”, som tiltaler mange af dem, som også gerne nyder solmodne vine fra Californien. Det vil sige vine funderet på relativt sent høstede druer, som efterfølgende er blevet forvandlet til så mørke og voluminøse vine, at man nemt kommer til at tænke på Pomerol, når de skænkes. Og det er måske ikke så underligt, når Cathiard-familien, der står bag, også har købt sig ind på højrebredden og i dag ejer adskillige slotte. Heriblandt Clos L’Église, som blev erhvervet i 1997.
Château Haut-Bergey ligger i Léognan med lidt mere luft og udsyn end det, der for eksempel er tilbage til Château Haut-Brion og Château Pape-Clément. Nærmeste nabo mod øst er Château Malartic-Lagravière, mod sydvest er der udsigt til Domaine de Chevalier, og på vej ud af forstæderne passerer man Château de France, Château de Fieuzal og Château Le Sartre.
Høsten fra de 42 ha. med økologisk og biodynamisk kultiverede druer er manuel, og i 2022 endte man med en drueblanding på af 45% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot, 12% Cabernet Franc og 8% Petit Verdot, som efter gæring uden fremmede gærstammer er sammenstukket til den endelige cuvée som modnede i 14 måneder i en skøn blanding nye og brugte 300 liters fade, 3.000 foudré og som noget relativt nyt i et mindre batteri af terrakotta amforaer. Altså med et noget mindre tryk nye og mindre fade end tidligere, og måske i fuld færd med at stikke af sit eget image. Bliver spændende at følge!
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4:
![]()
Forvent diskrete naturvinskarakteristika.
Producent
følger
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pessac-Leognan er en relativt ny appellation skabt i 1987. Den udgør den nordlige del af det der før samlet hed Graves på venstre bred af Garonne floden lige syd for byen Bordeaux og dækker ca 1200 ha. Jordbunden er grus og sandholdig og Pessac-Leognan positionerer sig helt unikt i forhold til vinene fra Haut-Medoc i det både hvidvine og rødvine tillades indenfor appellationen og begge produceres på højt niveau. De røde har lighedstræk med rødvinene fra appellationerne i Haut-Medoc og produceres på samme druesorter dvs Cabernet-Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. De hvide laves på Semillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle og både rød og hvidvine fadlagres. Kun et enkelt slot blev klassificeret i 1855 klassifikationen, og det endda Premier Grand Cru Classé, Ch. Haut-Brion, og senere i 1959 fik appellationen, der dengang var en del af Graves, sin egen klassifikation.Næringsdeklaration
.