Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 3.187,50
Colheita Port Coroa de Rei
- 6 stk. 3.187,50
625,-
833,33 pr. l.
6 stk.
3.187,50
531,25 pr stk.
Spar 562,50
Anbefalinger
Politiken
6 ud af 6 flueben
"Luftig, bred duft. Indsmigrende smag, sødme bakket op af syre. Diskret bitterhed.. Super køb, en 20 år gammel colheita, som smager sådan!" Henrik Steen Andersen - November 2020
Jyllands-Posten
93
Elegant vin. Karamel. Farin. Arketypisk med orangeskal og syre; udpræget lethed her, lydefri balance. Niels Lillelund - November 2021
Beskrivelse
Colheita er en portvin fra en enkelt årgang, der modner på fade, og i lighed med en Tawny veksler den ungdommelige, men også nogen gange lidt barske friskhed til en vin med elegante og komplekse aromaer, der bliver fastholdt i en silke blid tekstur.
Minimumskravet til modningstiden er 7 år, men som regel er den meget længere, og hos Pocas har de stadig Colheita vine liggende tilbage fra 1964 og 1967, som endnu ikke er tappet på flaske!
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintao, der tager over konsulteret af Luis Rodrigues. Et trekløver og et team som regnes for et af de stærkeste og mest seriøse når det skal handle om portvin i det 21. århundrede!
Druerne er de traditionelle varianter Toårige Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke. Der sker en sortering under plukningen, og kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne for at blive båret frem til den nærmeste vej og derpå kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet sine produktionsfaciliteter.
Efter fodtramp og gæring i bare 5-6 dage tilsættes brandy hvorefter vinen får lov til at hvile sig indtil det tidlige forår, hvor man smager sig frem til de bedste partier som så transformeres til mindre fade for enten at ende som Vintage Port eller som her som en Colheita Portvin af høj, høj klasse.
Her en mere end 20 år gammel Colheita som har tilbragt sine første 20 år på gamle fade nede i Portugal hvorved det mørke intense lidt rustikke udgangspunkt langsomt er blevet forfinet til en ravgylden, afrundet, blød og raffineret nydelse. Her er masser af tørret frugt, ristede nødder citrusskaller, figen og brunsviger som qua en nogenlunde behersket sødme og en lille fin underliggende bitterhed forbliver i balance.
Serveret ved 14-15° i ordentlige glas, så man får hele den fine duft med, er dette en sympatisk aperitif. Også fin til blåskimmeloste, desserter med chokolade og/eller nødder og julesmåkager. Eller helt alene som en sen nydelse mens lysene brænder ned og Ben Webster lader My Funny Valentine omfavne højtalerne.
Producent
Familiefirmaet Manoel D. Poças Junior er grundlagt i 1918 og i dag styres virksomheden i 4. generation af ikke færre end 6 efterkommere af grundlæggeren. Oprindeligt ejede familien 2 destillerier hvor man fremstillede den brandy, som portvinen forstærkes med, men da brandyproduktionen blev nationaliseret i 1930’erne måtte familien sadle om, og derfor etablerede man sig som portvinsproducenter funderet på druerne fra Quinta da Quartas, som Pocas havde overtaget som betaling for et større parti brandy nogle år tidligere.
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintão der tager over konsulteret af den erfarne Luis Rodrigues.
Druerne er de traditionelle varianter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke, og der sker en rutinemæssig sortering under plukningen således at kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne, som så bliver båret frem til den nærmeste vej og kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet alle sine produktionsfaciliteter.
Poças er blevet kendt for at skabe elegante og behagelige portvine, som altid befinder sig lidt til den tørre side i forhold til gennemsnittet, og de har endda oplevet at Wine Spectator kaldte en af deres Late Bottled Vintage Portvine for ”lidt for perfekt".
Den store specialitet hos Poças er imidlertid familiens Colheita Portvine, som normalt tappes efter 7 års fadlagring. Hos Poças markerer de 7 år kun startskuddet til den første aftapning, og i de store årgange frigives små partier igen og igen, hvilket betyder at man fortsat kan tilbyde overraskende friske Colheita Portvine fra 1960’erne.
Det øverste billede er et skud af Maria Manuel Maia, Pedro Poças Pintão, Paulo Pintão og Jorge Manuel Pintão, som nu i 4. generation fører Manoel D. Poças Júnior videre. Billedet er taget 15. august 2020 på 102 års dagen for firmaets grundlæggelse og i en tid hvor også Poças Júnior mærkede konsekvenserne af Covid-19.
De 4 benyttede lejligheden til at minde os om, at Poças Júnior blev til virkelig i skyggen af den første verdenskrig og den spanske syge, hvorefter de optimistisk konkluderede: "Der er altid plads til håb. Sammen er vi stærkere!"
I am delighted to see this winery sort of reinventing itself, trying creative new bottlings and doing something different. It's nice to see the effort and the thought process. To be sure, when you try different things not everything is a big success, especially not at first. Some things on offer this report are not huge successes, but they are still interesting and fun to try, like the Roga and the Novus. Hopefully, they keep developing and getting better. Some, like the Roga, will certainly always just be niche wines with a point. You'll like the point or you won't. Mark Squires - August 2021 i The Wine Advocate #256
Poças har været en del af Løgismose familien i en lille menneskealder. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Portvin er en forstærket vintype, der produceres omkring den portugisiske del af Douro floden. Det meste portvin er rødt, men der findes også hvide udgaver. Alt portvin er sødt, og sødmen opnås ved at tilsætte alkohol tidligt i gæringsforløbet inden alt sukkeret er omdannet til alkohol. Opspritningen til ca 20% dræber gæren og gør vinen stabil og holdbar. Som udgangspunkt produceres to grundtyper af portvin: Ruby og Tawny, som både referer til farven og til smagen. Ruby typerne inkluderer blandt andet Vintage og LBV, mens Tawny findes med aldersangivelse som 10, 20, 30 og 40 års samt Colheita med årgangsangivelse. Af druesorter bruges særligt Touriga Nacional, Tinta Barroca, Tinta Cao og Tinta Roriz
Distrikt
Colheita Port hører til hovedtypen Tawny Port. Tawny er kendetegnet ved at have gennemgået lang fadlagring, som tilfører ilt til vinen og udvikler både smag og farve. Tawny Port antager aromaer af nødder, karamel og tørret frugt, som den udvikles i fadet og farven bliver gradvist lysere og mere i retning af granat eller tawny (brun). Colheita Port er fra en enkelt årgang og markedsføres derfor med høstårgangen på flasken. Lagringskravet er min 7 år på fad, men i praksis lagrer de fleste meget længere. Tawny Port udvikler sig ikke synderligt ved flaskelagring og vil ikke have nævneværdigt bundfald
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter