Fakta
Flein Gelber Muskateller druesaft ØKO - 0%
149,-
Beskrivelse
Alkoholfri alternativ til vin i form af druesaft fra en manuel, lidt tidligere høst af økologisk dyrkede Gelber Muskateller druer økologisk dyrket på stejle skråninger på grænsen mellem Südsteiermark og Slovenien. Nænsom presning af la champenoise fulgt af langsom dekantering og en blid pasteurisering, der går så hurtigt, at mosten kun lige netop når at reagere på varmen og derfor bevarer sin friskhed og drue-typicitet. Hyldeblomst, lavendel, modne mirabeller og læskende citrus.
Flein er nu et registreret varemærke, som med tiden skal blive fællesbetegnelsen for fremragende sortsren druesaft fra dedikerede vinbønder i Østrig, Slovenien og Alto Adige. Den første mikroproduktion kom fra Gross & Gross i Südsteiermark i 2018, og i 2021 er Kellerei Kurtatsch i Sydtyrol og Weingut Schmidt ved Bodensøen også kommet med på vognen. Det er med andre ord et projekt, som kun er i sin vorden, men når man smager saften, fornemmer man, at dette her meget vel kan blive stort, hvis de involverede parter formår at fastholde barren så højt løftet over alt, hvad der tidligere er smagt indenfor druesaft, som det lige nu er tilfældet.
Egentligt er det meget simpelt, og de uindviede vil måske sige, at det bare er saft, men det er meget mere end det. Flein er også et manifest, som forpligter vinbønderne til at
1) arbejde efter bæredygtige, økologiske principper i vinmarker
2) høste tidligere for at få en syrlighed som kan parrere mostens naturlige sødme
3) ekstrahere højest 55% af mosten for at undgå bitterstoffer
4) lyn-pasteurisere flaskerne ved hjælp af en nyudviklet særlig skånsom teknik
Det er de to brødre Johannes og Michael Gross lillesøster Veronika Mitteregger, som står bag. Under sin graviditet tilbage i 2015 ærgrede hun sig over, at hun ikke kunne købe en druesaft, som tilnærmelsesvis kom i nærheden af den smagsoplevelse hun mindedes, da hun som barn gik rundt og smagte på druerne i vinmarken. Hun begyndte at fantasere om en slank, ren og elegant druesaft med en smuk syre, der kunne nydes som aperitif eller gennem hele måltidet til fornøjelse for dem, der ventede sig, dem der skulle køre bil eller dem der bare ikke lige havde lyst til alkohol.
Juiceeksperter blev konsulteret, og brødrene blev overtalt til at kultivere et par parceller med henblik på produktion af saft. Den første friskpressede saft smagte vidunderligt, og med hjælp fra den nyeste teknologi der muliggjorde en ultrakort pasteuriseringsproces med lynhurtig opvarmning og ditto afkøling, lykkedes det at bevare druernes typiske aromaer, således at den pasteuriserede saft stadig smagte vidunderligt!
Veronika fik med venners hjælp udviklet den smukke label, og vin freaks og sommelierer, som allerede har smagt Flein, er begejstrede. Så lige nu er situationen den, at de 3 søskende kan sælge mere end de producerer, og lige nu planlægger de at inkludere flere druer i serien, ligesom mousserende druesaft også er under opsejling.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter
