Fakta
Latricières-Chambertin Grand Cru
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Nordre Toldbod
Mandag
Lukket
Tirsdag
11.00-18.00
Onsdag
11.00-18.00
Torsdag
10.00-19.00
Fredag
10.00-19.00
Lørdag
10.00-17.00
Søndag
Lukket
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
91-94
This is the first wine to display any significant amount of reduction. By contrast there is good tension and freshness to the intensely mineral-driven flavors that also possess excellent delineation on the racy, focused, balanced and beautifully persistent finish. This is very Latricières. - Januar 2014.
Beskrivelse
Drouhin-Laroze ejer 0,67 ha. af den 7,3 ha store Latricieres-Chambertin, op mod Clos de la Roche i Morey St. Denis. Hovedparten af vinstokke er plantet i 1959 og resten i 1984, og som regel leverer frugt nok til at fylde 10-12 fade.
Sådan gik det ikke i 2012, der kan sammenfattes med 3 ord: Regn, regn og atter regn og dertil kom frost i april og sågar også i maj som stjal sin del af det potentielle udbytte. Det fugtige klima udløste de værste angreb af meldug i mands minde, og da vi under et besøg i foråret 2013 spurgte om Philippe Drouhin havde følt sig udfordret svarede han, at det ville være noget af en underdrivelse bare at kalde det for udfordret. Alt hvad man kan blive udsat for som vinbonde - undtagen råd - havde været på spil, og alle mand havde været i vinmarkerne hver eneste dag for at begrænse skaderne.
Høsten startede den 22. september og selvom regnen kom fortsatte man indtil alle de druer der var tilbage var i hus. Herefter fulgte et møjsommeligt sorteringsarbejde som alt i alt resulterede i et udbytte der blev 40% mindre end gennemsnittet. Frugten fra Latricieres-Chambertin kunne således kun lige fylde 8 fade. Druerne var imidlertid smukt modne og Philippe Drouhin kunne ikke skjule sin stolthed over at vinen, som han udtrykker det, ”er blevet langt, langt bedre, end den har ret til at være."
Vinen er gæret med den naturlige gær på skallerne og efterfølgende modnet på medium til markant ristede fade fra Allier og Nivemais (80% nye) i 18 måneder inden den blev sammenstukket i rustfrit stål og tappet på flaske i foråret 2014 uden forudgående klaring eller filtrering.
Vinen vil have godt af at blive dekanteret inden serveringen og under alle omstændigheder fortjener den store glas som kan eksponere finessen.
Producent
Domaine Drouhin-Larose kan se tilbage på en historie som rækker mere end 170 år tilbage i tiden. Nærmere bestemt til 1850, da Jean-Baptiste Laroze slog sig ned i Gevrey-Chambertin og begyndte at dyrke druer. Christine og Philippe Drouhin og deres 2 børn Caroline og Nicolas er således henholdsvis den 5. og 6. generation på domænet, der fik sin lille bindestreg og blev til Drouhin-Laroze, da Jean-Baptiste’s barnebarn Suzanne i 1919 giftede sig med Alexandre Drouhin.
Familierne har målrettet satset på og sparet op til at kunne købe sig ind på de mest prestigefyldte skråninger og med årene er besiddelserne langsomt vokset til knap 12 ha., hvoraf over halvdelen er smukt eksponerede parceller med Grand Cru eller Premier Cru status, hvilket betyder, at et besøg og en smagning hos Christine og Philippe altid er en ganske særlig og minderig oplevelse.
Philippe’s far Bernard var måske ikke den allerdygtigste vinmager i Bourgogne, og det fik i 1980’erne og 1990’erne nogle kritikere til at hævde, at Domaine Drouhin-Larose underpræsterede eller i det mindste producerede vin som skulle gemmes væk i adskillige år inden de grimme ællinger blev til smukke svaner.
Philippe fik nøglerne til kælderen i 2001 og i henholdsvis 2006 og 2008 kom Nicolas og Caroline hjem til gården og det er blevet til et familiemakkerskab, som med små og større justeringer og ikke mindst en imponerende nysgerrighed har ændret vinenes profil således at Drouhin-Larose i dag er et af de mest respekterede domæner i Gevrey-Chambertin, som høster fremragende anmeldelser og trods den galopperende prisudvikling sagtens kunne sælge hele produktionen en ekstra gang.
Selvom produktionen fortsat konventionel, arbejder Philippe og børnene med en voksende bevidsthed om bæredygtighedens nødvendighed efter de principper, som franskmændene kalder "La Lutte Raisonnée", og derfor er kunstgødning nu fortid ligesom de forskellige forebyggende behandlinger forsøges begrænset til det nødvenlige. Høsten er manuel overalt med en soignering af drueklaserne allerede når de klippes af vinstokkene og endnu en når de ankommer til vingården. Der arbejdes afhængig af stilkenes modenhed med vekslende mængder hele drueklaser under gæringen, der forløber uden fremmede gærstammer og så vidt muligt uden chaptalisering, hvorefter modningen sker i en blanding af nye og brugte fade fra Allier og Nivemais.
Grand Cru:
- Chambertin Clos-de-Bèze | tilplantet: 1945 | areal: 1,5 ha
- Les Musigny | tilplantet: 1960-70 | areal: 0,12 ha
- Bonnes Mares | tilplantet: 1920-40 | areal: 1,5 ha
- Chapelle-Chambertin | tilplantet: 1952, 1986 | areal: 0,52 ha
- Clos de Vougeot | tilplantet: 1976, 1989, 2007 | areal: 1 ha
- Latricières-Chambertin | tilplantet: 1959, 1984 | areal: 0,67 ha
Premier Cru:
- Gevrey-Chambertin Craipillot | tilplantet: 1943, 1953 | areal: 0,26 ha
- Gevrey-Chambertin Clos Prieur | tilplantet: 1954, 2003 | areal: 0,3 ha
- Gevrey-Chambertin Lavaut Saint-Jacques | tilplantet: 1943 | areal: 0,3 ha
- Gevrey-Chambertin Au Closeau | tilplantet: 1943 | areal: 0,44 ha
Village:
- Gevrey-Chambertin Dix Climats | tilplantet: ikke oplyst | areal: 4 ha
- Gevrey-Chambertin En Champs | tilplantet: 1959 | areal: 0,3 ha
- Gevrey-Chambertin Sans Soufre | tilplantet: ikke oplyst | areal: ikke oplyst
- Morey-St-Denis Très Girard | tilplantet: 1946 | areal: 0,18 ha
- Chambolle-Musigny | tilplantet: 1981, 2000 | areal: 0,22 ha
Negociant:
- Mazoyères-Chambertin | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,11 ha
- Chambolle-Musigny Les Lavrottes | tilplantet: 1890-1920 | areal: 0,12 ha
- Gevrey-Chambertin es Rayes| tilplantet: 1940-1960 | areal: 0,38 ha
- Nuits-Saint-Georges La Charmotte | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,53 ha
- Gevrey-Chambertin | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,63 ha
- Marsannay Les Longeroies | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,25 ha
- Bourgogne Chardonnay | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,53 ha
- Bourgogne Pinot Noir | tilplantet: ikke oplyst | areal: 0,85 ha
- Moulin-A-Vent | tilplantet: 1960 | areal: 0,3 ha
Domaine Drouhin-Laroze har været en del af Løgismosefamilien i mere end 20 år. Du kan se vores aktuelle her. Bemærk at nogle af vinene er så limiterede, at de ikke flages på hjemmesiden. Du er velkommen til at kontakte os på salg@loegismose.dk
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Gevrey-Chambertin ligger på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or. Gevrey er navnet på den lille by, hvor omkring markerne ligger, og Chambertin er navnet på kommunens fineste mark samt indgår i flere af Grand Cru navnene. Hele 8 (9 hvis Mazoyeres-Chambertin tælles med, det meste vin fra Mazoyeres-Chambertin markedsføres som Charmes-Chambertin) Grand Cru marker findes i Gevrey-Chambertin, hvorfra der produceres nogle af Bourgognes og verdens mest eftertragtede vine. Kommunen dækker ca 435 ha vinmarker og flankeres mod syd af Morey-St-Denis. Kun rødvin må produceres og druesorten er Pinot Noir. Vinene anses generelt for at være blandt de mest strukturerede og maskuline røde Bourgognevine og vil som oftest have et rigtig godt lagringspotentiale.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter