Fakta
Løgismose Crémant de Bourgogne
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Netto
Forhandles i Netto i udvalgte uger
Beskrivelse
Elegant Crémant de Bourgogne, som byder på en delikat duft af brioche, modne æbler og fersken.
Smagen er frisk og harmonisk, hvor de bløde briochenoter går igen og balanceres af eksotiske frugter og en rank, livlig syre. Det er bobler, som giver lyst til endnu et glas.
Velegnet som aperitif, til østers – eller bare som et festligt indslag, når livets stunder skal have lidt ekstra sprødhed.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Cremant de Bourgogne er en appellation for mousserende hvid- og rosévine lavet i efter den traditionelle metode og lagret min 9 måneder på bærmen. De mest anvendte druesorter er Chardonnay, Pinot Noir, Aligote, Pinot Blanc, Melon de Bourgogne og Gamay. Cremant de Bourgogne kan i princippet laves i hele Bourgogne fra Chablis i nord til Beaujolais i syd, men meget af produktionen kommer fra Cote Chalonnaise syd for Cote d'Or. De bedste versioner kan være usædvanlig tæt på Champagne i udtrykket, men ofte med lidt mere modne frugtkarakterer pga den klimatiske forskel på Bourgogne og Champagne.Næringsdeklaration
271 kJ / 65 kcal
Indeholder sulfitter