Fakta
- 12 stk. 1.755,60
- 6 stk. 940,50
Morgon Lieu-Dit Côte du Py
- 12 stk. 1.755,60
- 6 stk. 940,50
209,-
278,67 pr. l.
12 stk.
1.755,60
146,30 pr stk.
Spar 752,40
6 stk.
940,50
156,75 pr stk.
Spar 313,50
Anbefalinger
James Suckling
94
An imposing and highly structured expression of this famous site of Morgon. The plush tannins have been expertly crafted, giving the wine not only precise contours but also drive and warmth. Smoke and wet-earth aromas add complexity to the dominant forest berries. Long, powerful and complete finish. Drinkable now but best from 2026.Stuart Pigott - Marts 20256Bill Nanson's Burgundy Report
The development of the lieu-dit labels remains a priority here. The wines – all of them – surprised me with their fresh energy, they are much more in the energetic, almost 2021 in style, than the typically ’rounder’ 2023. I liked them! Bill Nanson - Marts 2025
Beskrivelse
Duboeuf’s barnebarn Adrien Duboeuf-Lacombe har besluttet meget aktivt at støtte de lokale myndigheders forsøg på at få tildelt de bedste vinmarker i Beaujolais status af Premier Cru, dels ved at fjerne betegnelserne Domaine og Château fra nogle af vinene, dels ved ikke at blande frugten fra de mange samarbejdspartnere helt så meget som tidligere.
Det handler om at skabe en ny serie af såkaldte Lieux-Dits vine, der alle har det til fælles, at frugten kommer fra vinmarker, der efter års geologiske undersøgelser, historisk dokumentation og smagninger nu er med i de puljer, som man gerne ser løftet op i en særlig liga. Et langt og sejt træk hvor producenterne i de forskellige distrikter efter en fælles guideline skal prøve at blive enige om, hvilke af de mange hundrede Lieux-Dits, de ønsker at promovere.
Arbejdet gik så småt i gang i 2017, og i 2023/24 blev producenterne i Fleurie, Brouilly og Moulin-à-Vent som de første enige om hvilke Lieux-Dits, de ville promovere. Producenterne i de øvrige Cru-kommuner skal efter planen være klar med deres indstillinger senest i 2029, hvorefter Institut National de l'Origine et de la Qualité (INAO) i 2035 skal være færdige med at definere hvilke Lieux-Dits, som smukkest bidrager til Beaujolais mangfoldighed og kompleksitet og dermed kan forfremmes til Premier Cru.
Her er det vinen fra den måske mest berømte Lieu-Dit i Morgon, som helt bestemt vil være med i puljen når producenterne i Morgon - senere i år eller til næste år - får slutnomineret deres vinmarker. Côte du Py tager sit navn fra den gamle vulkan (Puy), som engang formede landskabet, der rejser sig 300 meter over havets overflade med vartegnet Croix du Py og Table d'orientation de Morgon og en af de smukkeste udsigter i Beaujolais på toppen.
Her henter Georges Duboeuf frugten til denne vin fra op til 100 år gamle nordøst- og sydøstligt eksponerede vinstokke, som passes af Nicole Descombes Savoye og hendes team. Høsttidspunktet fastsættes i samarbejde med Duboeufs team, som også hjælper til med organiseringen af den manuelle høst. Der sker en soignering allerede i vinmarken hvorefter frugten i plastkasser køres de godt 7 km. ned til Duboeuf topmoderne faciliteter i Romanèche-Thorins. Her fjernes alle stilke fra druerne inden de uden knusning pumpes op i beton og rustfri gæringstanke, hvor der ved siden af den traditionelle alkoholiske gæring sker en naturlig kulsyre udblødning, som profilerer saften og frugten i vinen. Herefter modner hovedparten af vinen i tankene, og en lille del (10-25% afhængig af årgangen) møder også brugte fade inden den endelige cuvée efter 10 måneder sammenstikkes og tappes på flaske.
En smuk, saftig Morgon med intense aromaer af solbær, sorte kirsebær, kirsch og viol, der leder frem til en aromatisk og krydret oplevelse i munden præget af storartet friskhed og tanniner, som signalerer, at vinen vil holde sig i fin form i adskillige år.
Prøv den til en saftig kroghængt oksefilet, til stegt andebryst, til modne oste eller til næsten hvad som helst. Beaujolais i al almindelig og denne Morgon i særdeleshed skal tælles med blandt planetens mest alsidige mad vine.
"Sales are a battle right now, despite a quality that we’ve rarely seen before. 2023 brought a little hail and some dryness in the vineyards but also fine quality. We generally bottled later – we found rich and sunny wines – so only some wines were bottled in December/January – the reverse of 2024, where we accelerated a lot of bottling. We didn’t want a charicature warm vintage wine so we tried hard to keep the acidities…" Emeric Gaucher til Bill Nanson - Marts 2025
Producent
Les Vins du Georges Duboeuf er det største og ubetinget mest betydningsfulde navn i Beaujolais. Og med en produktion der i dag har rundet 30 mio. flasker er det en kendsgerning at mange, hvis ikke de fleste, har fået deres første oplevelser med druen Gamay og vinene fra Beaujolais via flasker fra Georges Duboeuf.
- Georges Duboeuf har funderet sin forretning på tre ting:
Samarbejde med flere end 300 vinbønder og druedyrkere. - Maceration carbonique. Gæring af de hele drueklaser, hvorved Beaujolais fik en frugt og umiddelbarhed, som ikke var set tidligere.
- Beaujolais Nouveau, lige fra det første væddemål blandt to journalister om hvem der først kunne nå hjem til London med den nye vin, op forbi 80'ernes hysteriske race om at komme først fem til de forskellige metropoler og frem til i dag hvor 25% af al Beaujolais fortsat forsvinder inden nytår.
Georges Duboeuf er opvokset på en lille vingård i Pouilly-Fuissé. Allerede som 6-årig hjalp han sine forældre med druehøsten. Han kvittede skolen før til og som 18-årig cyklede han rundt og solgte sin storebrors Chardonnay til de lokale restauranter, og da han opdagede, at der manglede noget rødvin i hans cykelsortiment startede de 2 brødre et af de smukkeste eventyr i den franske vins historie.
Først foregik det på cykel fra vingård til vingård for at smage og vælge, hvad der var værd at sælge. Siden er det fortsat under noget mere etablerede former, men besøgene hos vinbønderne og de omfattende smagninger udgør fortsat det egentlige fundament i forretningen.
I 1957 møder Georges Duboeuf Alexis Lichine fra Château Lascombes. De begynder at lave forretninger sammen, og Georges siger selv, at Alexis har en væsentlig aktie i alt det, som der siden skete på det forretningsmæssige område for Les Vins du Georges Duboeuf.
I efteråret 1977 var Lene Grønlykke for første gang forbi Georges Duboeuf. Sammen besøgte de Domaine Tour du Bief i Moulin-à-Vent, og med var også purken Jacob Grønlykke. Han sagde god for Gamay druerne, sådan som de smagte umiddelbart inden høsten, og lidt senere, da druerne var blevet forvandlet til en vin, hilste også de første medlemmer af Løgismose Vinklub Domaine Tour du Bief og dermed Georges Dubeouf velkommen til Danmark.
I de mere end 40 år, som er gået, har Georges Dubeouf og Løgismose haft et nært samarbejde og samtidig med at begge forretninger er vokset. For at sikre den rette eksponering indledte Løgismose derfor et samarbejde med Dansk Supermarked, som markedsfører et lille udvalg af Beaujolais vinene med de berømte blomster etiketter, mens top vinene - de såkaldte domainevine - fra de forskellige cru-kommuner markedsføres i Løgismoses webshop og udvalgte delikatessebutikker.
Selvom Georges Duboeuf i sine senere år påtog sig en rolle, der mest af alt mindede om en ældre statsmands og ikke længere involverede sig meget i forretningen, så var den sirlige slanke mand med det hvide hår og den pastelfarvede cashmere-trøje henslængt over skuldrene en hyppig gæst ved de mange smagninger lige til det sidste.
Men den 4. januar 2020 døde Georges Duboeuf i hjemmet i Romanèche-Thorins i en alder af 86. Hans hjerte ville ikke længere, og frugten fra 2019-høsten blev dermed den sidste, denne gudbenådede vinsmager nåede at være med til at evaluere.
Men eventyret fortsætter. Georges Duboeuf’s søn Franck trådte ind i selskabet i 1983. Da man åbnede forlystelsesparken Le Hameau du Vin i 1993 blev det underledelse af Francks hustru Anne Duboeuf og i 2012 blev det så deres ældste søn - Georges Duboeufs barnebarn - Adrien Duboeuf-Lacombe’s tur til, som chef for salg, marketing og strategi, at profilere familiefirmaet i de mere end 100 lande, som Georges Duboeuf’s vine eksporteres til.
"An excellent wine is always a work of art. It is first and foremost the result of the terroir, then of the care given to the vines, the right choice of harvest date and of course the know-how and talent of the winemaker" Georges Duboeuf (1934-2020)
Georges Duboeuf har så at sige været en del af Løgismose familien altid. Du finder det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Morgon er en af de 10 cru’er i Beaujolais i det østlige Frankrig. Det er en selvstændig AOC skabt i 1936. Morgon er med sine 1100 ha en af de største cru’er i Beaujolais og appellationen kendes især for Mont de Py. Cote de Py, som er de nedre skråninger på Mont de Py er en af de mest kendte terroirs i Beaujolais. Jordbunden er en smule anderledes end i resten af Beaujolais, idet der ud over den karakteristiske granit også er schist, ler og vulkanske elementer. Jorden er rig på jern, og vinene fra Morgon er kraftfulde, flæskede og præget af mørke bær ofte med forholdsmæssigt meget tannin. Det er også vine, som i mange tilfælde kan udvikle sig adskillige år i flasken, og er ikke det typiske eksempel på Beaujolais. Gamay er eneste druesort og appellationen inkluderer kun rødvin.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter