Fakta
- 6 stk. 759,90
Riesling Gutswein Trocken 100cl
- 6 stk. 759,90
149,-
149,- pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Dette er den fine Riesling Trocken Gutswein på literflaske fra Weingut Mehling i Deidesheim, hvor den unge Kathrin Otte og hendes ven og partner Christoph Knäbel nu har taget over efter forældrene, i en konstellation hvor han, der tidlige stod for udendørsdriften hos Weingut Christmann, passer på vinstokkene, og hvor de i fællesskab forvandler frugten til vine med en sådan succes, at hun i 2021 kom med i kredsen af "Die besten Jungwinzer der Pfalz".
For Kathrin og Christoph går tradition, moderne vinificering og miljøvenlige dyrkningsmetoder hånd i hånd, og som Kathrin udtrykker det så skulle "resultatet gerne være regionstypiske, sortsvine med personlighed, charme og esprit", og videre "Vores vine smager ikke af det samme hvert år, og det skal de heller ikke."
Siden 1988 har de 9 ha. været dyrket efter retningslinjerne for kontrolleret, miljøvenligt vinbrug, og i 2010 besluttede familien at tage det skridtet videre og indledte den økologiske omstillingsproces og siden 2014, samme år som Kathrin fik sine eksamenspapirer i hånden, har de vine, der udelukkende produceres på frugt fra egne vinmarker, båret det økologiske stempel.
Her vi på det indledende ”Guts” niveau, men da ambitionerne er høje og konkurrencen på det stadigt voksende marked for literflasker er til at tage og føle på, så fejler indholdet bestemt ikke noget. Der er tale om en cuvée sammenstukket af både købt og egen frugt fra yngre vinstokke, der står i en blanding af Buntsandstein, Kalkmergel og Basalt på mikroparceller omkring byerne Forst, Deidesheim og Ruppertsberg. Frugten fra de forskellige parceller er høstet i midten af september og spontangæret uden fremmede gærstammer hver for sig i små rustfrit ståltanke. Herefter er den endelige cuvée sammenstukket i november, og efter 4 måneders modning er vinen tappet på flaske med en af de laveste svovlforsikringer blandt de tyske literflasker.
Kathrin kalder resultatet ”Ein Riesling für immer!”, og det er ganske rigtigt en Riesling der vil kunne gøre en god figur ved næsten enhver lejlighed. Simpelthen en ukomplicerede og frugtagtige noter af friske røde æbler og hvide ferskner, der understøttes af den helt rette dosis animerende citrus, som helt neutraliserer den lille restsødme. Som Kathrin også siger: ”Kom og besøg os og mærk forskellen." (Unterschiede erspüren).
Producent
Weingut Mehling holder til i Deidesheim på den del af Deutsche Weinstrasse som kaldes Mittelhaardt. Her har den unge Kathrin Otte og hendes ven og partner Christoph Knäbel nu helt har taget over efter forældrene, i en konstellation hvor han, der tidlige stod for udendørsdriften hos Weingut Christmann, passer på vinstokkene, og hvor hun forvandler frugten til vin i kælderen med en sådan succes, at hun i 2021 kom med i kredsen af "Die besten Jungwinzer der Pfalz".
For Kathrin og Christoph går tradition, moderne vinificering og miljøvenlige dyrkningsmetoder hånd i hånd, og som Kathrin udtrykker det så skulle "resultatet gerne være regionstypiske, sortsvine med personlighed, charme og esprit", og videre "Vores vine smager ikke af det samme hvert år, og det skal de heller ikke."
Siden 1988 har de 9 ha. været dyrket efter retningslinjerne for kontrolleret, miljøvenligt vinbrug, og i 2010 besluttede familien at tage det skridtet videre og indledte den økologiske omstillingsproces. Siden 2014, samme år som Kathrin fik sine eksamenspapirer i hånden, har alle vine fra egne druer således båret det økologiske stempel og i takt med tidsånden kan de nu også dokumentere, at de er veganske.
Kathrins forældre Bernd Otte og Anne Mehling-Otte arbejder begge fortsat i vingården, men holder sig nu helt bevist i baggrunden og nyder det unge pars succes. Riesling er med en andel på 80% langt den vigtigste druesort, men der er også andre grønne druer (Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay, Gewürztraminer og Muscat) og tilstrækkeligt med Dornfelder og Pinot Noir til at rødvine også er en del af fortællingen. Selvom der kun er tale om 9 ha. og mindre end 50.000 flasker omfatter kollektionen efterhånden og imponerende nok 24 forskellige vine fordelt på 14 Riesling vine, 6 andre hvidvine, 1 rosé, 2 rødvine og 1 sekt.
Som anført kom Kathrin Otte med i kredsen af "Die besten Jungwinzer der Pfalz" i 2021. Det skete med følgende begrundelse fra juryformanden Peer F. Holm: "Da Riesling-vinene fra Weingut Mehling brillierer med med klar oprindelsesprofil og umanipuleret karakterer er Kathrin Otte endnu et genialt nyt medlem af Junge Pfalz. Vingårdens hovedfokus og flagskib er Riesling, og Deidesheim-virksomheden har på tværs af Grosslage og Einzellage vist, hvordan man overlegent kan overbevise en fagjury. Fra nogle af de bedste vinmarker i Pfalz afspejlede vinene det mangefacetterede terroir i alle dets facetter og de får os til at se frem til den videre udvikling på denne virksomhed med glædelig spænding."
Weingut Mehling er også med i 3 af de 4 førende tyske vinguider om end stadig en ”Aufgehender Stern”, og alle 3 guider hæfter sig ved at der efter Kathrin Otte’s ankomst er ved at blive føjet nye kapitler i vingårdens historie. Som det blev noteret i Falstaff Weinguide Deutschland 2021: ”Mach einfach weiter so!” (bare fortsæt!)
Weingut Mehling blev en del af Løgismose familien i juli 2022. Du finder vores aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Pfalz er en vinregion i det vestlige Tyskland beliggende mellem Rheinhessen og Alsace. Kun Rheinhessen har flere hektar vinmarker end Pfalz, og regionen er derfor vigtig både hvad angår kvantitet og kvalitet. Pfalz er lun fordi vinmarkerne ligger i læ af Haardt bjergene, og de gode dyrkningsforhold giver sig til udtryk i, at 40% af produktionen i Pfalz er rødvin, særligt på Spätburgunder (Pinot Noir). Af grønne druer drykes særligt Riesling, men også Müller-Thürgau, Grauburgunder, Weissburgunder og Gewürztraminer dyrkes.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter