Domaine Demontmerot
7 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- 6 stk. 1329,00
2024 - Domaine Demontmerot - 0,75lMaranges Blanc Sur la Rue des Pierres
221,50
pr. stk. v/6
Normalpris 369,-
492,- pr. l.
- Spar 50% v/6 stk.
2023 - Domaine Demontmerot - 0,75lBourgogne Côtes du Couchois En Fougère
139,50
pr. stk. v/6
Normalpris 279,-
372,- pr. l.
- Medlemsrabat1 stk. 229,00
2023 - Domaine Demontmerot - 0,75lCôtes du Couchois Les Promaits Cuvée Prométhée
339,-
452,- pr. l.
Medlemspris 229,-
pr. stk. v/1
Domaine Demontmerot
I disse tider, hvor priserne på Bourgogne bliver ved med at galoppere af sted, er det en rigtig god ide at zoome lidt ud fra Côte d’Or for at finde ud af, om der ikke findes spændende vingårde på mindre prestigiøse adresser, som kan levere elskelige Chardonnay- og Pinot Noir vine. Vine, som kan nydes, uden hele bondegården skal sættes til salg. Og det gør der selvfølgelig, hvilket de for længst har fundet ud af på vinbarerne i Paris og såmænd også i Beaune, hvor flere og flere bistroer og brasserier tilbyder knap så forgyldte flasker til de gæster, som ikke lige er i humør at betale mere for vinen end for maden.
En af dem der har nydt god af den forstærkede interesse for vinene fra de knap så berømte vinmarker er Laurent Demontmerot, som holder til bag kirken i den lille landsby Dracy-lès-Couches små 15 km. vest for Santenay. Han overtog sin fars blandede landbrug i 2002 og besluttede ret hurtigt, at han ville fokusere på vinavl, men i modsætning til mange andre valgte han at satse på den generiske Bourgogne frem for at smadre sparegrisen og for at købe ind i de kendte naboappellationer Santenay, Maranges og Mercurey. Det åbnede en priskorridor, som hurtigt vandt genklang. Frem for at være med til at betale af på dyre tilkøb af jordlodder skulle Laurents kunder ”kun” betale en fair for vinen i flaskerne.
Laurent har således næsten parkeret sin ellers glædende passion for rugby, og sammen med hustruen Amélie har han i stedet forvandlet sin fars nebengesjæft til en driftig vingård, som fra 15 ha. producerer og ubesværet sælger flere end 70.000 flasker om året. En succes som har vundet genklang i det førende burgundiske vinmagasin Bourgogne Aujourd'hui, som i november 2024 valgte at inkluderede Laurent Demontmerot i magasinets eksklusive flok af ”Les Bourguignons de l’année”.
Data & fakta:
- Ejerforhold: Amélie og Laurent Demontmerot
- Vinmager: Laurent Demontmerot
- Etableret: Familien har levet af blandet landbrug i 9. gennerationer i landsbyen Dracy-lès-Couches, men det var først 2002 at man begyndte selv at producere, tappe og sælge vin
- Druesorter: Chardonnay, Aligoté og Pinot Noir
- Tilplantet areal: 15 hektar
- Årlig produktion: Op til 75.000 flasker, fordelt på 12 forskellige vine
- Praksis: L’agriculture raisonnée, dvs. bæredygtigt landbrug uden brug af herbicider og med respekt for miljø og biodiversitet, men også med hensyntagen til vingårdens økonomiske rentabilitet
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst Ja
- Certifikater: Ingen
Domaine Demontmerot blev en del af Løgismose familien i maj 2025. Du finder de vine aktuelt tilbyder her
Bonusinfo:
Årtusindskiftet blev noget særligt for vinbønderne i Couchois, i det de fik lov til at sælge deres rødvine som Bourgogne Côtes du Couchois, og lige nu ansøges der om at få løftet hvidvinene op i appellationen. Distriktet ligger 15 km. sydvest for Maranges og Santenay og på den på venstre flanke af Côte Chalonnaise. Bare 6 kommuner og 19 producenter er der tale om, men takket være prisstigninger og sikkert også hjælp fra globale opvarmning vejrer de morgenluft. Alligevel sælges de fleste druer stadig til négocianterne og crémant-producenterne med det resultat, at mindre end 20% af høsten ender med at repræsentere appellationen.