Champagne Ruinart
11 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
Champagne Ruinart
Ruinart er det ældste Champagne hus, grundlagt tilbage i 1729 af Nicolas Ruinart, og huset forblev familieejet indtil det blev købt af Moët & Chandon i 1963.
Af de store Champagne huse har Ruinart måske den laveste profil, og vinene distribueres hovedsagelig direkte til kendere, til top restauranter og til butikker specialiseret i vin og mad på højt niveau.
Ruinarts lokaler emmer af tradition og deres "Gallo romerske" kridt kældre (kendt som "Crayères") er blandt de fineste i Reims, og klassificeret som et nationalt monument. Hvert andet år er "Crayères" den dramatiske ramme om uddelingen af "Trophee Ruinart prisen", som er den måske mest prestigefyldte internationale konkurrence blandt Europas sommeliers.
Ruinarts Champagner er fine og elegante, men samtidig har de har en særlig fylde og tyngde, som angiveligt skyldes, at især Chardonnay druerne fra de 15 ha. på den østlige side af Montagne de Reims bringer nogle basisvine, som har mere magt og fasthed end det materiale, som de fleste andre producenter har at arbejde med.
I dag er det Frédéric Panaiotis, der er Chef de Cave hos Ruinart. Efter endt uddannelse og ophold i Californien arbejdede han hos Comite Interprofessionnel du Vin de Champagne, men i 1994 blev i han headhuntet til et job hos Veuve Clicquot Ponsardin, og her gjorde han det så godt, at han i 2007 blev forfremmet til at fastholde og konsolidere Ruinart stil.
Frédéric har en meget ydmyg tilgang til jobbet og understreger, at Champagne produktion i større skala er så komplekst, at det virker forkert, hvis der kommer alt for meget fokus på, hvem der er Chef de Cave. Med over 100 leverandører og druer fra mange forskellige kommuner bliver Champagne produktionen et puslespil, der kræver et stort og dygtigt team, og Frédéric 's pointe er derfor at han først og fremmest skal være en lydhør teamplayer.
Løgismose fører et bredt udvalg af vinene fra Champagne Ruinart. Se det aktuelle sortiment her.