Château de la Maltroye
5 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
Château de la Maltroye
Château La Maltroye syner ikke af meget, når man kommer spadserende ned gennem den lille snævre Rue de la Murée i centrum af Chassagne-Montrachet. En høj mur, en stor tung sort støbejernsport som skærmer for nysgerrige blikke og så bare en lille marmorplade ovenover klokken, som fortæller, at vi er på rette sted.
Ikke desto mindre er udtrykket "Château" ganske berettiget - i hvert fald i Burgundisk forstand. Giver man sig tid til en tur ud i vinmarken på den anden side af bygninger åbenbares et vidunderligt sirligt restaureret hus fra det bedre borgerskab bygget i attenhundredetallet på resterne af en udbrændt bygning fra det 15. århundrede. Og nok så vigtigt: Der er bygget ovenpå den smukke velbevarede hvælvede kælder fra samme periode. Om aftenen, når bygningen bliver belyst i varme gyldne nuancer, fornemmer man for alvor herskabeligheden.
Det er Jean-Pierre Cournut som både er ejer, vinmager og på sin vis 3. generation af familien på Château de la Maltroye. ”På sin vis” fordi ejendommen inklusive 9 af de nuværende 15 ha. i 1940 blev købt af Marcel Picard, som efter hans første hustrus død fandt sammen med Jean-Pierres bedstemor Anna Stoeckel, som medbragte sønnen André (Jean-Pierres far) fra sit første ægteskab.
På muren, der delvis omkranser Premier Cru marken Clos de Maltroye, som oprindelig var slottes frugthave, finder man en henvisning til "Picard-Stoeckel Proprietaires". Men bindestregen viste sig at være skrøbelig, og i 1980'erne udkæmpedes en opslidende strid mellem de to familier, som endte i retten, men egentlig først fandt sin afslutning, da Picard-fløjen valgte at sælge deres andele.
André Cournut var også Air France Pilot, men formåede at engagere sig i både slottet og familiestridighederne i omkring 20 år indtil helbredet begynde at svigte, og han i 1993 lod next generation komme til. Det var kort tid efter, at den endelige overtagelse af ejendommen var faldet på plads.
Jean-Pierre Cournut, der oprindeligt er uddannet ingeniør og i en årrække arbejdede for Dassault-Aviation, har siden brugt sin viden fra sit fag til at implementere en række tekniske forbedringer i kælderen og produktionen, og i de år der er gået, er han blevet kendt og respekteret som en af de mest perfektionistiske og detaljeorienterede vinmagere på hele Côte-de-Beaune. Det ses på bygningerne, det fornemmes i kælderen og det smages i vinene, hvor de hvide i enhver forstand glimter og hvor hans passionerede arbejde med Pinot Noir får os til at forstå, hvorfor det engang var de røde vine som dominerede i Chassagne-Montrachet.
Splittelsen i familien har imidlertid sat sine spor. Jean-Pierre Cournut har ikke nogen next generation til at videreføre livsværket, og i 2023 rygtedes det, at han var ved at miste gnisten. Rygter der blev til vished, da han valgte at dele hele 2023-høsten mellem Pierre-Yves Colin-Morey og Pierre Vincent Girardin.
Data & fakta:
- Druesorter: Chardonnay og Pinot Noir
- Praksis: Bæredygtig såkaldt sustainable farming, men ingen medlemskaber af interesseorganisationer. Udelukkende naturligt gær, behersket chaptalisering og anvendelse af svovl.
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: Omkring 15 ha. heraf 2 i Santenay, resten i Chassagne-Montrachet. 40% af den samlede produktion er rødvin hvilket er usædvanligt i Chassage-Montrachet.
- Årlig produktion: Omkring 70.000 flasker fordelt på 18 forskellige vine
- Certifikater: Ingen
- Relation: En del af Løgismose familien siden marts 2021
Labels:
Grand Cru:
- Bâtard-Montrachet Grand Cru
Hvide Premiers Cru vine:
- Chassagne-Montrachet La dent de Chien 1. Cru
- Chassagne-Montrachet La Romanée 1. Cru
- Chassagne-Montrachet Les Grandes Ruchottes 1. Cru
- Chassagne-Montrachet Clos du Château de la Maltroye 1. Cru (Monopôle)
- Chassagne-Montrachet Morgeot Vigne Blanche 1. Cru
- Chassagne-Montrachet Les Chenevottes 1. Cru
- Chassagne-Montrachet 1. Cru (Assemblage)
- Santenay 1er Cru « La Comme 1. Cru
Røde Premier Cru vine:
- Chassagne-Montrachet Clos du Château de la Maltroye 1. Cru (Monopôle)
- Chassagne-Montrachet Clos Saint Jean 1. Cru
- Chassagne-Montrachet La Boudriotte 1. Cru
- Santenay La Comme 1. Cru
Øvrige vine:
- Chassagne-Montrachet Blanc
- Chassagne-Montrachet Rouge
- Bourgogne Blanc
- Bourgogne Aligote
- Bourgogne Rouge
Se vores aktuelle udvalg fra Château La Maltroye her