Domaine de la Belouse
1 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- Spar 20% v/6 stk.
2024 - Domaine de la Belouse - 0,75l2024 Bourgogne Aligoté
135,20
pr. stk. v/6
Normalpris 169,-
225,33 pr. l.
Domaine de la Belouse
Alain og Cédric Chêne er både far og søn og 4. og 5. generation på Domaine de la Belouse eller Domaine Chêne, som det også kaldes, når vinene finder vej til restauranterne. Domænet ligger i det sydlige Bourgogne mellem Mâcon og Cluny i kommunen Berzé la Ville, nærmere bestemt ikke langt fra den berømte La Roche Vineuse og dermed de nordligste af de 22 Lieux-dits omkring Chaintré, Fuissé, Solutré-Pouilly og Vergisson, som fra og med 2020-årgangen fik lov til at flage med Premier Cru.
Oprindeligt et blandet landbrug uden fokus på druerne, men i 1973 blev de første druer indleveret til kooperativet Vignerons des Terres Secrètes i Prissé, og løbet af de efterfølgende år kom druerne langsomt til at fylde mere og mere. Så meget at familien i 1999 valgte at forlade kooperativet for i stedet at producere og markedsføre deres egne vine.
Til en start drejede det sig om mindre end 6 ha., men de sidste 25 år er det tilplantede areal stille og roligt vokset op imod de 50 ha. samtidig med, at der er kommet stadig større fokus på biodiversiteten ude blandt vinstokkene på skråningerne og bæredygtigheden under druernes forvandling til velsmagende vine.
Data & fakta:
- Ejerforhold: GAEC Père et Fils
- Vinmager: Cédric Chêne
- Etableret: Første vinmarker i 1973. Produktion, aftapning og salg af egne vine siden 1999.
- Druesorter: Overvejende Chardonnay, men også Aligoté, Gamay og Pinot Noir
- Tilplantet areal: 50 hektar.
- Årlig produktion: Op til 225.000 flasker, fordelt på 13 forskellige vine.
- Praksis: Bæredygtigt med mekanisk lugning og pløjning, ingen insekticider og herbicider
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Høst: Overvejende maskinel, men enkelte parceller høstes manuelt.
- Certifikater: Haute Valeur Environnementale (HVE). Derudover medlem af Vigneron Indépendant og dermed underlagt deres kodex for autonomi i alle faser af produktionen.
Løgismose har tilbudt Bourgogne Aligoté fra Domaine de la Belouse / Domaine Chêne siden november 2021. Du finder den aktuelle årgang her