LØGISMOSE MEJERI
SOMMERLYKKE I EN SKÅL
Endelig er vejret med os. Det fejrer vi med smagen af lyse aftener og lune dage. Vores Mormorkoldskål bringer minderne tilbage til mormors sommerhus, sand mellem tæerne, fregner og sommerdage uden ende. Vores økologisk Farmorkoldskål, er en lettere og frisk koldskål lavet på kærnemælk. Find den dybe tallerken frem og fyld den med den yndede sommerspise.
MORMORKOLDSKÅL
Løgismose økologisk Mormorkoldskål er udviklet af vores kokke og mejerister med udgangspunkt i deres barndoms- og sommerminder. Koldskål skal ikke bare smage godt, den skal smage af mormors koldskål. Resultatet er en rund, cremet og let syrlig koldskål med æg og tilsmagt med vanilje og citron – selvfølgelig lavet af de bedste økologiske råvarer og produceret i vores mejeri i Allested-Vejle på Fyn. Nyd den som den er eller med danske jordbær eller økologiske kammerjunkere.
Sand mellem tæerne, fregner, saltvand og sommerdage uden ende – vores Mormorkoldskål bringer dig tilbage til sol og sommer i mormors sommerhus.
KOLDSKÅLS HISTORIE
Koldskål er en ærkedansk spise, som går langt tilbage.
Versionen, som den for flest af os er kendt, indeholdt imidlertid ikke mejeriprodukter, men fremstod nærmere som en kølig sommersuppe, lavet med øl og revet brød eller pureret frugt blandet op med vin – begge versioner krydret med sukker, citron og kanel.
Først i det 20. århundrede vandt de første opskrifter på koldskål med kærnemælk frem, sådan som vi kender den i dag. Imidlertid kan koldskål fortsat komme i forskellige variationer, nogle med blommen fra et æg, andre med tykmælk, måske med et drys citronskal – i alle tilfælde er koldskål en simpel spise, hvorfor gode råvarer bør bruges og allerhelst vanilje fra en vaniljestang, gerne den polynesiske.
Om end du foretrækker din koldskål klassisk med kammerjunkere, honningristede nødder, smørristet havregryn eller danske jordbær, så er det sommerlykke i en skål.
SMØRBAGTE KAMMERJUNKERE
Økologiske kammerjunkere lavet efter den originale opskrift fra kokkene i vores eget konditori. De er bagt med kærlighed til den gode smag og sans for gode råvarer. Kammerjunkerne er smørbagte med et delikat strejf af citron, vanilje og kardemomme eller en let nøddeagtig smag fra mandler, som bidrager med ekstra knas.
med forår og sommer i fuld flor kommer lysten til det sødmefulde, let syrlige og ikke mindst kølige. Lysten til koldskål.
HISTORIEN BAG KAMMERJUNKERE
Har du også spekuleret over, hvorfor de små stykker bagværk kaldes kammerjunkere?
Historien foreskriver, at en kammerjunker i gamle dage var allernederst i hierarkiet ved hoffet og deres opgave primært var at opvarte de adelige og øvrige personer ved hoffet.
Og ligesom adelstitlen regnedes den lille, søde, bagte tvebak ikke for noget i bageverdenen – kammerjunkere er en sød tvebak og blev derfor ikke regnet som så fin som eksempelvis småkager eller kiks. Heraf formoder man at navnet ”Kammerjunker” opstod; en kammerjunker var nemlig den lavest rangerende adelstitel. Navnet symboliserer altså placeringen nederst i bagværkets hierarki!
SEKS TIPS TIL HJEMMELAVET KOLDSKÅL
1. I stedet for kærnemælk kan du bruge andre syrnede mælkeprodukter som ymer, A38 eller tykmælk.
2. En hvid, tyk og luftig æggesnaps af sammenpiskede æggeblommer og sukker er kilden til en cremet koldskål.
3. Har du ingen æg, kan de sagtens udelades – erstat gerne med et mejeriprodukt med tykkere konsistens som f.eks. tykmælk.
4. Brug fløde i din koldskål for en anelse sødere og mere cremet koldskål.
5. Riv gerne lidt frisk citronskal fra en usprøjtet citron i.
6. Sidst men ikke mindst: Koldskål er en simpel spise, brug derfor gode råvarer og allerhelst vanilje fra en vaniljestang fremfor vaniljesukker. Et godt bud er polynesisk vanilje, der har masser af blomsteraroma.