PRESSEMEDDELELSE
10 ÅRS KYLLINGEREVOLUTION MED LØGISMOSE KYLLINGEN
I 2012 landede den første Løgismose kylling i Danmark og i denne uge fejrer Løgismose 10-års jubilæum for kyllingen – en pionér i dansk detailhandel
I Løgismose havde vi længe drømt om at opdrætte kyllinger herhjemme, der lever helt frit i naturen, med højt til himlen og uden hegn, og som får tid til at leve og vokse sig naturligt store. Det skulle dog hurtigt vise sig, at opdræt af kyllinger i det fri i Danmark var svært at realisere.
Bruno David, Løgismose
Bruno David, import-eksport direktør i Løgismose, tidligere køkkenchef på Falsled Kro og ikke mindst franskmand, vidste, hvordan franskmændene avlede kyllinger på forbilledlig vis. I Frankrig har de en lang tradition for, at dyrevelfærd og smagskvalitet hænger tæt sammen. Smagen er deres kompas, og sanselighed og kvalitet er grundpræmissen. En fødevarefilosofi i god tråd med Løgismoses.
Vi vendte derfor mod Syd, nærmere bestemt mod de sydfranske pinjeskove ved foden af Pyrenæerne, hvor vi i tæt samarbejde med franske landmænd satte gang i den danske kyllingerevolution for at realisere visionen om den fritlevende Løgismose kylling;
Bruno David, Løgismose
Racen hedder ’cou nu’, nøgenhals på dansk, og de manglende fjer på halsen og den tynde fjerdragt på ryggen er en fordel for kyllingerne på de varme sletter om sommeren. Racen er robust til livet i skovene, og har været brugt i Les Landes i mere end 60 år.
Kyllingerne lever af lokal GMO-fri (99,1%) majs, dyrket i lysningerne i skoven – og hvad de ellers kan gå og finde af orme og insekter i skovbunden. Man kan se og smage, at en Løgismose kylling har fået tid til at leve livet frit og vokse sig stor og stærk. Kødet er mørkere og med mere struktur end på en konventionel kylling og med langt mindre fedt. Det giver minimalt svind ved stegning og et meget sprødt skind.
Den første Løgismose kylling landede i Danmark i 2012. De danske forbrugere kunne nu for første gang finde en kvalitetskylling i køledisken med det franskekvalitetsstempel Label Rouge og med en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse – og danskerne var mere end klar til at prioritere fjerkræ af en højere kvalitet og ikke mindst god dyrevelfærd.
OM KYLLINGER
Kyllingen er et domesticeret dyr. De vilde høns lever i små flokke i og omkring skovbrynet. Sand og støvbadning er vigtig del af kyllingers naturlige adfærd.
Deres føde består af frø, spirer, smådyr, nedfaldsfrugt og lignende. Når hønsene leder efter mad, skraber de instinktivt i jorden og finder insekter, orme og lignende. Hvis de finder store mængder føde et sted, tilkalder hønsene de andre i flokken. I hønseflokken er der en streng hakkeorden, hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Da høns kun kan huske ca. 25-30 flokmedlemmers plads i hakkeordenen, bryder flokken sammen, når den når over dette antal. I naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Det kræver plads.
OM LØGISMOSE KYLLINGEN
Løgismose kyllingen lever i fuld frihed i de sydfranske skove ved af Pyrenæerne.
Løgismose kyllingen er af den franske race 'cou nu', som betyder 'nøgenhals' på dansk.
Løgismose Kyllingen får tid til at vokse sig naturligt stor og stærk. Den slagtes først, når den er gns. 89 dage gammel – det er op til 56 dage længere end andre slagtekyllinger – og transporttiden til slagteriet er max. 3 timer.
Løgismose kyllingen er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og bærer desuden 3 hjerter i Bedre Dyrevelfærd.
LA LABEL ROUGE
Løgismose kyllingen bærer det allerførste Label Rouge nummer 001-65. Det franske ’Label Rouge’ er et officielt kvalitetsstempel udstedt af det franske landbrugsministerium. Et kvalitetsstempel, som gives til de råvarer – æg, østers, asparges, kylling etc. – der smags- og kvalitetsmæssigt er markant bedre end de konkurrerende på markedet, ud fra tesen om, at høj kvalitet i alle parametre afspejles i smagsoplevelsen.
Alle Label Rouge-produkter gennemgår to blindsmagninger hvert år, og produkterne skal smage bedst for at beholde certificeringen. Det handler ikke om pris, det handler ikke om overholdelse af strenge regler for fødevaresikkerhed – det handler om smag, kvalitet og dyrevelfærd.
Løgismose kyllingen
Vores kyllinger er opdrættet i fuld frihed og lever et rigtigt luksusliv i skovene omkring Les Landes ved Pyrenæerne.