PRESSEMEDDELELSE
CONVENIENCE DER INSPIRERER
Løgismose introducerer 'Månedens ret' i Netto. Lasagne og butter chicken er convenience-hyldernes evergreens. Med en ny ’limited edition’-serie, der præsenterer en ny ret hver måned, vil Løgismose styrke variationen og nysgerrigheden lige fra udviklingskøkkenet til middagsbordet.
SATSER PÅ TIDSBEGRÆNSEDE MÅLTIDER
Markedet for færdigretter er stigende. En analyse fra Landbrug & Fødevarer fra december 2018 viser, at 87 procent af de danske husstande køber færdigretter mod 74 procent i 2015. Dog mener halvdelen af forbrugerne, at convenience-retter ikke giver ny inspiration til måltidet. Den holdning udfordrer den danske fødevarevirksomhed Løgismose nu med en serie af færdigtilberedte måltider, der skifter fra måned til måned.
”Vi har skabt et koncept, vi kalder ’Løgismose Limited Edition - Månedens Ret’. Det er en mulighed for vores dygtige kokke til at udvikle nye, spændende opskrifter, som skifter løbende,” siger Max Schellenbauer Nielsen, Director of Løgismose Innovation & Category, og uddyber:
BEHOV FOR NYTÆNKNING I KATEGORIEN
I oktober er det den klassiske middelhavsret kødboller i tomat - opgraderet med frilandskød, grana padano-ost og courgetter - der udgør Løgismoses bud på en midlertidig færdigret. Men på sigt er døren åben til alle verdenskøkkenerne inklusiv det danske, hvis det står til Max Schellenbauer Nielsen:
”Kigger man på Madkulturens store undersøgelse fra 2018, indeholder 17% af de danske aftensmåltider færdiglavet convenience, men samtidig er det primært klassikere som pizza og lasagne, der lander på middagsbordene. Vi har spurgt os selv, om vi ikke kan imødekomme den stigende efterspørgsel på færdiglavede måltider og manglen på inspiration på én og samme tid.”
FOKUSOMRÅDE FOR SAMARBEJDE MED NETTO
I september fejrede Løgismose og samarbejdspartneren Netto under Salling Group 10-års jubilæum med en ny, langsigtet samarbejdsaftale. Her står convenience som et centralt fokusområde, og konceptet med månedens ret er blot et af mange nye tiltag, som rammer hylderne i Netto over de kommende år.
”Vi ser et 1:1 match mellem Løgismoses retailstrategi og den rejse, Netto er på med sit 3.0-butikskoncept, som højner kvaliteten i købsoplevelsen såvel som i produktporteføljen. Fremadrettet bliver Løgismoses produkter mere synlige og præsenteres på en endnu mere appetitvækkende måde, uden at prisen stiger af den grund. Vi har nemlig stadig et fælles mål om at lave velsmagende måltider til de mange fremfor de få,” slutter Max Schellenbauer Nielsen.
LØGISMOSE FÆRDIGRETTER
GENVEJEN TIL VELSMAG
Løgismose færdigretterne er velkendte klassikere, der gør dem oplagte til dage, hvor der ikke er tid til at bruge timer i køkkenet, men du stadig gerne vil servere et måltid, der giver ren samvittighed, og som alle kan lide. Alle er de tilberedt med udgangspunkt i smag, holdning og håndværk i Løgismoses køkken på Fyn. Alle er de udviklet af vores kokke med inspiration fra Middelhavet, Østen og Danmark, spækket med nøje udvalgte råvarer og mærket med Smagen af Frihed, når de indeholder kød eller kylling.