Fakta
- 6 stk. 3.462,90
Châteauneuf-du-Pape
- 6 stk. 3.462,90
679,-
905,33 pr. l.
6 stk.
3.462,90
577,15 pr stk.
Spar 611,10
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
92-94
Josh Raynolds -December 2016
Robert Parker - The Wine Advocate
90-92
Jeb Dunnuck - Oktober 2016
Jancis Robinson
16+
Jancis Robinson - Oktober 2016
Wine Enthusiast
91
Anna Lee C. Iijima - September 2018
Beskrivelse
Vinene fra Château Mont-Redon var blandt de første, der begyndte at dukke op rundt omkring på Frankrigs veletablerede restauranter, da Châteauneuf-du-Pape for snart 40 år siden endelig begyndte at træde ud af Bordeaux, Bourgogne og det nordlige Rhônes skygge. Nogenlunde samtidigt svingede Lene Grønlykke ind på gårdspladsen, knyttede den første kontakt og sikrede sig, at Løgismose kunne repræsentere Mont-Redon i Danmark.
Lige siden har vi fulgt udviklingen på domænet, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede, dels over vinenes næsten altid feminine elegance, dels over det høje niveau, som det selv i de mindre årgange lykkes at levere på.
Derfor er der heller ingen slinger i valsen i 2015-årgangen som alle, der har fingeren på pulsen, kalder ”a vintage not to be missed”, og Jeb Dunnuck, som er Robert Parkers seneste mand i det sydlige Rhône, noterede da også, at dette var ”impressive and probably the deepest, richest wine I’ve tasted from this estate”, da han smagte vinen fra fad i efteråret 2016.
Vinen er skabt på 7 af de tilladte druer i appellationen, naturligvis med Grenache i spidsen, som efter gæringen for den ene halvdels vedkommende modner i 228-liters Bourgognefade (hvoraf 25% var nye i 2015), og for den anden halvdels vedkommende modner i rustfrit stål. Den endelige cuvée sammenstikkes efter 14 måneder og efter yderligere et par måneder, når vinen har fået lov til at sætte sig, fyldes den på flasker uden forudgående klaring eller filtrering.
En dejlig saftig nærmest sexet Châteauneuf-du-Pape, med masser af modne brombær, blommer og jordbær, der langsomt smelter sammen med de subtile ristede noter fra fadlagringen. Fyldig, men ikke voldsom. Bare berigende med masser af komplekse aromaer fra modne bær, ristede kaffebønner, mørk chokolade og dejlig pirrende garrigue.
Som altid smager vinen smager vinen herligt lige så snart den kommer til salg, især hvis den får lov til at åbne op for alle herlighederne i store Bourgogneglas. Men om et par år bliver den endnu bedre, og i en lykkelig årgang som 2015 vil den bevare gnisten i årtier.
En herlig befordrende vin sammen med snart sagt alle former for veltilberedt okse, lamme og svinekød.
Producent
Det var i 1978 at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont-Redon, knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.
Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen på dette domaine, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den næsten feminine elegance i vinene, som fætrene Didier Fabre og Jean Abeille i 3. generation stædigt fastholdt som stedets signatur på trods af tidens knæfald for potens og maskulin power. I efteråret 2016 kom det imidlertid til et brud, da deres børn ikke længere kunne forenes om projektet, og i dag er Pierre Fabre ene om at repræsentere den 4. generation.
På Château Mont-Redon spottede de som de første mulighederne på den store flade slette oppe bag byen Châteauneuf-du-Pape, og i løbet af et par generationer vekslede familien udstrakte arealer med lavendel og småskov til vinmarker. De oprindelige 2,5 ha. fra 1923 er i dag blevet til små 200 ha. alene i Châteauneuf-du-Pape (hvoraf mere end 100 ha. er i produktion), og dertil kommer betydelige besiddelser i Lirac og Côtes du Rhône, som betyder, at Château Mont-Redon alene på den baggrund er gået hen og blevet den største spiller i det sydlige Rhône, når det handler om produktion af kvalitetsvine.
Og det stopper ikke her: Samarbejder med en lang række betroede vinbønder betyder at der siden årtusindeskiftet også er skabt en serie af såkaldte "Réserve Mont-Redon" vine fra Rhône samt en Saint Max rosé fra Provence, og endelig har Pierre Fabre i 2020 og 2021 erhvervet de 2 biodynamiske og økologiske vingårde Domaine de l’Oratoire Saint-Martin i Cairanne og Domaine du Joncier i Lirac.
Det dejlige er, at vi bliver mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord, men vi er ikke alene med vores begejstring.
Selv Robert Parker - der ellers om nogen har været med til at iscenesætte de dunkle og muskuløse vine - måtte overgive sig til sidst og indrømmede i 2011, at "This estate has produced some of the greatest Châteauneuf -du-Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top-25 wines of my lifetime), 1955 and 1961”. (Wine Advocate nr. 197 i oktober 2011).
Og lidt mere for nylig – i februar 2024 – var Matt Walls, Decanter Magazines seneste mand i Rhône, inviteret forbi for at opleve Mont-Redons berømte samling af ældre årgange, der for tiden strækker sig tilbage til 1961.
Matt Walls smagte 18 forskellige årgange, og kun én af vinene nåede ikke op forbi de 90-point. F.eks. noterede han om 1961-årgangen samtidig med at han kvitterede med 96-point: ”Deep foxy brown colour. Taking on some soy sauce and aromas that remind me of old Madeira – slightly balsamic, a touch of VA and intense umami. Full, mouth filling and still so generous. Intense, long and powerful – extraordinary for a wine of this age. Still has a touch of grippy tannin on the long finish, along with mushroom, veal stock and soy sauce flavours. Such life force. By no means dead yet!”
Vi bestræber os på altid at have adskillige årgange af de pavelige vine i sortiment. Se det aktuelle udvalg her.
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Chateauneuf-du-Pape er en historisk appellation mellem byerne Orange og Avignon i den sydlige del af Rhonedalen. I vinmarkerne med de runde, hvide sten "Galets", stortrives Grenache druen, og den bruges både solo og i kombination med sorter som Syrah, Mouvedre og Counoise i de fyldige og krydrede rødvine, appellationen er kendt for. Appellationen inkluderer også hvidvine, som ligeledes hyppigst er blends af forskellige sorter her i blandt Grenache Blanc, Rousanne, Clairette og Bourboulenc. I alt er 13 druesorter tilladt i Chateauneuf-du-Pape. Særligt rødvinene, som klart udgør den største del af produktionen, anses for at være de mest prestigefyldte i den sydlige Rhonedal, og vinene har generelt godt potentiale for udvikling i flasken.Næringsdeklaration
.