Gattinara DOCG
1 resultater
Type
Land
Region
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Vinproducent
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- MedlemsrabatSpar 15% v/6 stk.
2016 - Conterno-Nervi - 0,75lGattinara Vigne Valferana
94 pointRobert Parker - The Wine Advocate
999,-
1.332,- pr. l.
Medlemspris 849,15
pr. stk. v/6
Gattinara DOCG
Gattinara er den nok bedst kendte af de små såkaldte Alto Piemonte appellationer, der overvejende ligger og putter sig i læ af Alperne i bakkerne nord Torino og også omfatter Caluso, Ghemme, Boca, Bramaterra, Carema, Fara, Lessona og Sizzano. Bare omkring 100 ha. på mineralrige syd- sydvest vendte skråninger på resterne af en uddød supervulkan, som kollapsede for 280 millioner år siden, er der tale om, og det betyder, at den samlede produktion sjældent overstiger 500.000 flasker.
Gattinara er en af Piemontes historiske vine og fik sin DOC allerede i 1967, og i 1990 fulgte præciseringen af regulativerne og forfremmelsen til DOCG. Kravet til drueblandingen er minimum 90% Nebbiolo (lokalt stadig kaldt Spanna) og maksimum henholdsvis 10% og 4% af de 2 ret lokale druer Uva Rara (forvirrende også kaldt Bonarda di Gattinara) og Vespolina. Alkoholindholdet skal være mindst 12,5% for Rosso og 13% for Rosso Riserva og kravene til modningen er for Rosso minimum 35 måneder (heraf 24 på fad) og for Rosso Riserva minimum 47 måneder (heraf 36 på fade).
Det er værd at bemærke at vinene fra Alto Piemonte historisk har spillet en større rolle end vinene fra Langhe gør i dag. Det tilplantede areal har været enormt og den Nebiule som den amerikanske præsident Thomas Jefferson smagte (da han boede på Albergo Tre Re i Vercelli i 1787) og senere fik bragt hjem til de hvide hus kom fra Skråningerne i Gattinara. Men håbløse krige og til sidst vinlusen fik pendulet til at svinge, og siden er Gattinara forblevet en marginaliseret vin.
Når det er sagt har Gattinara også i generationer været et herligt og relativt prisvenligt alternativ til for eksempel god Barbaresco for dem der vidste bedst. Og sådan er det stadig selvom prisvenligheden er ved at gå fløjten. Efter ikoniske Roberto Conterno overtog Cantina Nervi i 2018 og satte sig på over 25% af appellationen er priserne på allerede tilplantede parceller skudt i vejret og dets samme er priserne på vinene. Ja, det er som om hele området har fået et skud adrenalin. (Edit23.03)