BAG OM LØGISMOSE
THORBJØRN KLEMENSEN, DEN FØRSTE ANSATTE I LØGISMOSE PÅ NORDRE TOLDBOD
Han er velkendt i branchen og pointerer ofte, at man skal opføre sig ordentligt i sit marked – det lønner sig i længden. Væsenet er blidt, holdningerne er faste, humoren er underfundig, og begejstringen er uudtømmelig.
Thorbjørn har været med på rejsen i mange år og startede som Christian Grønlykkes højre hånd, når der skulle langes Georges Duboeuf, Drohin-Laroze og Philipponnat over disken i butikkens smalle åbningstider.
Kunderne var en lille skare af gæster fra familien Grønlykkes restauranter og andre berejste gourmander, der gennem mund til mund-metoden havde fundet frem til den gamle toldbygning bag Den Lille Havfrue.
Passionen for vin og det gode liv delte de to levemænd, og selvom der sjældent blev drukket vin efter arbejdstid, blev de autentiske, domaineaftappede vine fra egen import foretrukket, når der skulle vin på bordet hjemme i privaten. Vinene skulle være klassiske, det var de også enige om, selvom jeg nu vil sige, at Thorbjørns Bourgognesmag er knap så sur som Christians. Hans vigtigste opgave hos Løgismose har været som indkøber, og i kraft af sin anciennitet og fornemmelse for godt købmandskab har han været uvurderlig for Løgismoses vinforretning.
Forståelsen for markedsmekanismer er rigeligt opdateret trods forankringen i de traditionelle vinområder, som alligevel altid går i ring jævnfør hans eget udsagn. En god handel har kun vindere og ingen tabere, og det er en sympatisk, lantropisk måde at arbejde på, som jeg beundrer Thorbjørn for. Særligt i en verden, der alt for ofte går ud på at tjene penge på andre folks tab.
Han elsker Champagne og Bourgogne, men er befriende lidt begrænset, sindet er åbent så længe, der er kvalitet og autencitet i glasset. Fabrik, kemi og dårligt håndværk har ingen adgang. Vi er meget sjældent uenige og kommer også alt for ofte til at sluge de samme vine, selvom spyttespandene er inden for rækkevidde. Der er vine, man drikker, og vine man sælger som han siger, og det er den tilgang, der differentierer amatøren fra den professionelle.
Vi er ikke sat i verden som smagsdommere, men vi skiller skidt fra kanel ud fra et vin-teknisk udgangspunkt. Løgismoses kunder behøver ingen dommer, og Thorbjørns høje tanker om vores kunder, er et tilbagevendende holdepunkt, når vi udvikler sortimentet i fællesskab i vores smagegruppe.