THILDES BIODYNAMISKE HAVE
Sådan startede projektet
Man kunne måske have ønsket sig andre tidspunkter af året til opstart af en artikelserie om en køkkenhave, men der er rent faktisk mad i den selv på dette tidspunkt af året. Rosenkål, grønkål, savoykål, porrer og jordskokker kan endnu høstes, når frosten ikke har for meget fat, og der endnu kan graves i jorden.
Jeg startede biodynamisk dyrkning af mine ca. 300 kvm køkkenhave i marts 2017 og har således set forundret til, mens den våde sommer, vi ikke taler om, har resulteret i en bemærkelsesværdig mængde afgrøder af en mindst ligeså opsigtsvækkende kvalitet. Jo, det kan da blive bedre. Særligt de meget sultne typer som kål og græskar kunne godt have brugt noget mere næring, men i betragtning af at den tidligere ejer har dynget store mængder grus ud på jordstykket, er jeg godt tilfreds.
Fra nu af går det kun fremad, og gennem opmærksom betragtning bliver jeg hele tiden klogere. Man kan mene meget om biodynamik, men folk spidser alligevel ører, når prominente landmænd som Peter Sisseck, Olivier Zind-Humbrecht og Aubert de Villaine fra Domaine Romanée-Conti sværger til denne praksis. Og der kommer hele tiden flere til.
Den sædvanlige proces starter med en omlægning til økologi, hvorefter det, man kunne kalde "over-økologi", biodynamikken, er næste skridt. For de fleste kræver det en gradvis mental omstillingsproces, ikke mindst fordi der løbende dukker mange spørgsmål op, man ikke kan få et "vestligt-viden-skabsfunderet-svar" på.
JEG VALGTE AT DYRKE BIODYNAMISK AF FLERE ÅRSAGER
Man kan måle, at biodynamiske afgrøder har det højeste indhold af antioxidanter blandt alle former for dyrkning. Biodynamisk jord er fertil og levende med det højeste antal mikroorganismer pr. gram, igen i forhold til alle andre dyrkningsformer.
Udvalget er småt på fødevaremarkedet, ergo må man lave det selv, hvis man vil have det. Jeg var desuden hamrende nysgerrig og har i mit daglige arbejde og undervisning af aspirerende sommelierer brug for at kunne udtale mig om det praktiske arbejde og omfanget heraf, når samtalerne og spørgsmålene med stigende frekvens omhandler biodynamisk dyrkning.
Af samme årsag valgte jeg at lave vin i tre måneder i Californien i 2009 med hænderne nede i skidtet og ikke kun på tasterne. Langt fra alle teoretikere gider bøvle med det, for ja, det er besværligt og kompromitterende, og man kommer unægteligt til at slagte nogle indgroede overbevisninger undervejs.
DET HAR VÆRET EN ENESTÅENDE REJSE INDTIL VIDERE
... og 2017 blev afsluttet med halmindpakning af min dyrebareste skat, min kompostbunke, som både græsplænen, hønsene og vores husholdning har bidraget til gennem hele sommeren. Jeg tilsatte fem biodynamiske præparater af blandt andet brændenælde og røllike samt sprøjtede den med baldrianekstrakt, før den fik vinterdynen på. Det, der sker inde i den lige nu, kan vi ikke forklare 100%, men det, der interesserer mig, er, om det virker.
Gødningens værdi skal måles på den tilstand den efterlader jorden i – ikke i mængden af udbyttet
Justus von Liebig (1803-1873)
I marts skulle der gerne gemme sig den fineste, omsatte gødning under halmlaget, og jeg fortsætter min mission om at skabe en levende frugtbar jord, der kan give mig og min familie den bedst mulige næring gennem de afgrøder, den kan berige. Er det i bund og grund ikke det, mad handler om?
