THILDES BIODYNAMISKE HAVE
KØKKENHAVEN BUGNER
Fryseren er fyldt til bristepunktet med et bredt udvalg af kød og fisk og køkkenhaven bugner med alt fra løg, salater og krydderurter til gulerødder, ærter, kål, rødbeder, courgetter og bønner. Hønsene er flittige med æglægningen i denne tid, der er brænde til grillen og vinskabet er fyldt op. Mit behov for at komme nogen steder er begrænset. Jeg har reel rigdom lige her.
Køkkenhaven giver, men forpligter også. Vi rejser ikke meget henover den nordlige halvkugles lyse måneder, men lysten er også mærkbart fraværende. Alt omkring mig er åbent, og det er nu, jeg kan fornemme tilstanden. Der kommer en lukkeperiode, hvor jeg ikke kan fornemme noget som helst, så jeg må være tilstede nu for at blive klogere.
DEN FORUNDERLIGE JORD
Jordens kemi er en kompliceret størrelse, der skaber forundring og nysgerrighed, når jeg skuer henover køkkenhaven og bemærker hvordan vækstniveauet indenfor selv hver enkelt række varierer. Ligesom mennesker bygges planter af den næring, de får, og det er tydeligt, at nogen ikke får samme kvalitet som andre. Det ses med det blotte øje, både på planter og mennesker. Jeg er der ikke helt endnu med min jord, men den bliver bedre og bedre for hvert år.
Det handler om at opbygge forråd og gøre jorden attraktiv for de organismer, der omsætter organisk materiale til den form, planterne helst vil have den i. Regnorme og bakterier kan ikke tvinges nogen steder hen, de kan kun lokkes med favorable forhold. Langvarige studier af biodynamisk kontra konventionel og økologisk dyrket jord viser, at den mikrobiologiske aktivitet er størst i biodynamisk dyrket jord. Ser man på rodnettets størrelse på de afgrøder, der dyrkes i den, er det tilsvarende markant større og dybere.
KVALITET FREMFOR KVANTITET
Biodynamikken fordrer vækst både opad og nedad men ikke på bekostning af kvalitet, fordi jordens tilstand spiller så central en rolle. Den er grundlaget for det hele og grundlaget for afgrødernes ernæringsmæssige kvalitet. I det moderne samfund har vi en tendens til at vurdere kvalitet med øjnene, og man kan rigtig nok producere visuelt indbydende grøntsager i en lang række kunstige medier ved at tilføre næringssalte. Vi gør det samme med vores dyr. Vi sætter dem ind i stalde og fodrer dem med noget, der får dem til at vokse hurtigt, så vi kan få store, flotte, og billige, stykker kød. Vi henter tilmed dele af deres foder i fjerne afkroge af verden, hvor der ryddes regnskove for at producere det voksende behov for planteprotein. Alt sammen fordi det skal gå stærkt, og fordi det skal være så billigt som muligt.
Hastværk er lastværk og dem, der lastes er i første omgang dyrene og den natur, der forsvinder til fordel for endeløse marker af monokultur.
Det er snart 100 år siden, Rudolf Steiner holdt sine ikoniske foredrag om en mulig vej for landbruge i fremtiden på opfordring fra en gruppe bønder, der var urolige for jordens tilstand og afgrødernes faldende kvalitet. Han grundlagde biodynamikken, som dengang var og stadig er en revolutionerende måde at anskue landbrug på. Han var forud for sin tid, langt forud. Hvornår er vi klar til at gå ”all-in”?
Der tales om justeringer, men vores fødevareproduktion har brug for mere end justering. Der er brug for en revolution, og vi har alle redskaberne til at gennemføre det. Alt hvad vi mangler er vilje til handling.
