THILDES BIODYNAMISKE HAVE
DEN DANSKE SOMMER
Juni er en vidunderlig måned at være haveejer i, og der går ligeså mange timer med bare at sidde og kigge som at arbejde med at så, fjerne ukrudt, binde op og hakke. Alt er i gang nu, og orangeriet er overladt til tomater og agurker, som nyder de mange solskinstimer og strutter af liv og vitalitet.
FORLÆNG HØSTSÆSONEN
Jeg putter stadig frø i jorden. Det er en klassisk fejl at så det hele i april og så regne med, man har afgrøder til og med oktober. Men der skal løbende sås, og jeg fortsætter som regel ind i august, hvor efterårssalater og endnu lidt bønner kommer i jorden.
Jeg vil gerne trække sæsonen så længe som overhovedet muligt, og sidste år høstede jeg afgrøder i min have juleaften. Nogle grøntsager får ligefrem en bedre smag af lidt kulde, og flere typer salat vokser bedst, når dagene ikke er så lange.
EKSTRA FORSTÆRKNING
Det er i juni, jeg første gang sprøjter med kiselpræparat. Kisel kendes også som silicium og findes overalt i naturen. I biodynamisk praksis bruges det i form af et fint, mellignende pulver udvundet af bjergkrystal, som sommeren over har ligget nedgravet i et kohorn i jorden. Det udrøres i lunkent vand i præcis en time og sprøjtes med en fin forstøver ud over planternes grønne dele. Kiselpræparatet virker forstærkende på fotosyntesen, planternes vegetative vækst og i selve modningsfasen af afgrøden, hvorfor én sprøjtning sjældent er nok i løbet af vækstsæsonen.
Jeg skal finde en fin dag at gøre det, en dag med stille vejr, hvor jeg starter morgenen med en god kande kaffe og en times energisk røring i min lerkrukke. Blot 3 g kiselpræparat er nok til hele min have, og forstøvningen foregår i store skyer en meters penge fra selve planterne, så bittesmå perler rammer så mange blade som muligt.
Kiselpræparatet og humuspræparatet, som jeg spredte i marts, er to af de centrale elementer i biodynamikken, en slags yin og yang, hvor den ene trækker planten opad og forbinder den med universets lys og energi, mens den anden trækker plantens rødder nedad og forbinder dem med jordkræfterne.
Begge bruges i så små mængder, at min rationelle hjerne ikke forstår, hvordan det kan have så stor en effekt. Men pyt. Det er befriende, at der trods alt findes noget uforklarlig mystik tilbage i denne verden.
ENDELIG ÆRTETID
De første ærter begynder at vise sig i juni, og jeg er særligt glad for Hurst Green Shaft, som både er yderig og utrolig velsmagende. Også Laxton’s Progress No. 9 er fantastisk. Jeg købte en stor frøpose i Healdsburg i Californien for nogle år siden med udelukkende gamle sorter dyrket af amish-folket, hvor sidstnævnte var i. Den kræver ikke meget plads, men giver store, sprøde og søde ærter, og så er den meget hårdfør.
De sidste par års dyrkning har lært mig, at hvis der er nogen afgrøde, der virkelig udmærker sig ved selvdyrkning versus købte versioner, så er det ærter, og man kan spise uendeligt mange af dem. Blandet med alle de lækre grønne bladsalater, haven byder på i juni, og dryppet med god olivenolie, Grüner Veltliner-eddike fra Gölles, salt og peber, udgør de den perfekte ledsager til alt fra pocheret æg og røget laks til fladfisk og bøffer på grillen.
