THILDES BIODYNAMISKE HAVE
Om kiesepræparater, humus-gødning og kompostbunker
Uanset om vi er heldige, og der kommer et par smukke dage i marts, eller om vinteren nægter at slippe sit tag, til trods for at vi skriver forår, skal der ske noget i køkkenhaven. De modige sår og tiden må vise, om jeg fristes. Sidste år satte jeg gulerødder så tidligt som februar, men de kom nu ikke hurtigere op af den grund. Modighed bør erstattes med tålmodighed.
Til gengæld skal jorden have opmærksomhed, for her er der masser af aktivitet i marts måned. Jeg spredte hestemøg i februar, og store dele af køkkenhaven skal fræses endnu en gang, inden jeg spreder humuspræparat. Humuspræparatet er lavet af komøg, der vinteren over har ligget nedgravet i jorden i kohorn. Det er sammen med kiesepræparatet et af de centrale præparater i biodynamisk dyrkning.
Efter opgravning bruges humuspræparatet i homøopatiske mængder sprøjtet ud på jorden. Det udrøres i lunkent vand i præcis en time, umiddelbart inden det spredes ud. Samme person skal røre hele timen, og jeg har efterhånden fundet en god rutine.
Måske hører jeg lidt musik, måske får jeg en gin og tonic. Det siges, at man skal tænke positive tanker, mens man rører, og her står ginnen klar til at assistere. Det er bare ærmerne op, armen ned i og så i gang.
Med uret, mod uret igen og igen, hvorved der trækkes kræfter fra universet ned i væsken, og præparatet dynamiseres, beriges eller forstærkes, om man vil. Humuspræparat signalerer til jordbakterierne, at de skal få fart på omsætningen, og det stimulerer planternes roddannelse.
Som en gammel biodynamiker i Wachau sagde til mig: ”It is just information, we are bringing out”, og det står i stærk kontrast til de enorme mængder konventionel sprøjtegift, der dynges ud over vores jord, så den henlægges livløs og nøgen. Biodynamisk jord er det modsatte. Mangfoldig, levende, vital, og ikke overraskende har de afgrøder, der dyrkes i den, usammenlignelig høj ernæringsmæssig værdi.
Det er også ved at være tid til at trække dynen af kompostbunken og kaste tryllestøvet ud over den bare jord. Peter Sisseck fortalte mig, at det havde taget ham og hans team på Château Rocheyron fem år at genskabe balancen og livet i vinmarkerne efter mange års konventionel drift. Det er første gang, jeg har velomsat, biodynamisk kompost, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad det gør for mine afgrøder.
Jean-Baptiste Lécaillon, chef de cave hos Champagnehuset Louis Roederer om deres topchampagne, Cristal 2009
Aspargesbedet er luget igennem og har fået tilført sand og tang fra Sjællands nordkyst. Aspargesene føler sig næsten hjemme i det lille strandmiljø, vi har skabt omkring dem. Det er første år, vi må høste fra bedet.
Jeg kan kun sammenligne den forventning, jeg har til vores egne asparges, med barndommens til juleaften.