OM LØGISMOSE
Løgismose i Netto
Siden 2009 har Løgismoses produkter stået på hylderne i Netto. Løgismose ønskede at være der, hvor danskerne var, mens Netto savnede produkter, som kunne levere madoplevelser udover det sædvanlige, der var til at betale.
Et af de første produkter, som kom på hylden i Netto, var vores grønne pesto. Dengang var pesto herhjemme primært kendt fra varianterne på glas med ufattelig lang holdbarhed og mindre genkendeligt indhold. Men pestoen fra Løgismose, der skulle findes frisk på køl, blev hurtigt en fast gæst på de danske middagsborde. Og i dag er den stadig en af Løgismose mest populære varer.
Siden kom Løgismose creme fraiche 18% med sin flødegule farve og fede konsistens. Mest bemærkelsesværdig var nok indtoget af Løgismose pålægschokolade med ekstra tykke skiver, økologisk, fremstillet af belgiske chokoladehåndværkere og med en tydelig smag af chokolade.
Næste store nyhed på hylden i Netto blev den franske, fritlevende Løgismose kylling. De danske forbrugere kunne nu for første gang finde en kylling køledisken med det franskekvalitetsstempel Label Rouge og med en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse.
I 2016 lancerede Løgismose den første danske mælk mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Den økologiske mejeriserie blev udviklet i tæt samarbejde med de landmænd, der leverede mælken. Ud over reglerne for økologisk produktion skulle gårdene leve op til Dyrenes Beskyttelses krav til blandt andet græsning, plads i stalden og kalvenes forhold.
I dag ligger Løgismose Mejeri og Køkken 15 km syd for Odense. Her arbejder kokke, mejerister og øvrige fagfolk sammen om at både udvikle og tilberede madvarer, som du kan lægge i kurven i Netto.
Mejeriet modtager flere gange dagligt mælk fra økologiske landmænd, som kyndige mejerister arbejder videre med, imens både færdigretter, pestoer og saucer tilberedes fra bunden af råvarer, nøje udvalgt fra tætte samarbejdspartnere.
Det gør Løgismose leveringsdygtig i alt fra mejeriprodukter og færdigretter, der alle har det tilfælles at smagen afspejler håndværket; oprindelsen og rummer dybde og ægthed.