31/5/2019
|
Magasin 5 2019
Jordbærtrifli
Søde og saftige danske jordbær er indbegrebet af dansk sommer. Vi spiser dem i massevis når de er i sæson, med fløde, på koldskålen, på kagen og bare som de er – mulighederne er uendelige. Vores konditor deler her sin bedste opskrift med de søde bær. En sødmefuld og luftig trifli med dejligt knas fra hjemmebagte makroner – uhm!
Ingredienser
- Jordbærkompot
- 500 g jordbær
- 165 g sukker
- ⅓ citron , saften herfra
- ½ vaniljestang
- Makroner
- 200 g sukker
- 100 g marcipan
- 10 g rismel
- 60 g æggehvide
- Kagecreme
- 2½ dl sødmælk
- 18 g maizena
- 50 g sukker
- 20 g æggeblommer
- ½ vaniljestang
Sådan gør du
Jordbærkompot
Step 1. Skær jordbærrene i mindre stykker og kog dem sammen med de øvrige ingredienser ved lav varme indtil konsistensen er tyktflydende. Du kan tjekke konsistensen ved at tage en lille mængde op på en ske og lade den køle af i køleskabe. Køl kompotten af i køleskabet.
Makroner
Step 1. Blend sukker, marcipan og rismel sammen. Tilsæt æggehviderne lidt ad gangen.
Step 2. Sæt små toppe af makrondejen på en bageplade med bagepapir med en ske.
Step 3. Brug 1 spsk. dej til hver makron og bag dem i ovnen ved 170 °C i ca 13-15 minutter, til de har en mørk gylden farve.
Kagecreme
Step 1. Kog mælken op.
Step 2. Rør i mellemtiden de resterende ingredienser sammen i en skål for sig. Rør 1/3 af mælken sammen med æggemassen, når mælken koger.
Step 3. Kom æggemassen op i gryden med den resterende mælk og kod det hele igennem til cremen tykner. Rør undervejs. Kom cremen op i en skål, dæk med film og sæt på køl.
Servering
Step 1. Saml triflien, når alle tre elementer er kølet helt af
Step 2. Knus makronerne og kom et lag i bunden, læg så et lag creme og dernæst jordbærkompotten. Gentag så du får to lag af hvert element. Du kan med fordel anrette triflien i små glas i portionsstørrelser. Server triflien kold som dessert efter en dejlig middag.
Tip
Køb konditorens små portionsglas med trifli i vores gourmetsupermarked på Nordre Toldbod 1 glas 50,-
Andre forslag
Konditorens risalamande
Konditorens risalamande laves fra bunden og grøden røres med letpisket økologisk fløde og hakkede...
Vaniljeis
Hjemmelavet vaniljeis sprængfyldt med Løgismose vanilje høstet på øen Tahaa i ...
Gammeldags æblekage
Når grenene på de krogede æbletræer er tunge med æ...
Blommetærte med marcipan
Galette er en fransk tærte bagt uden tærteform. I stedet rulles mørdejen direkte
Bocuse kokkens rødgrød med fløde
Vi kommer ikke uden om rødgrød med fløde, når snak...
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme & jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mind...
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender ...
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...