8/5/2026
|
Løgismose i Netto,Magasin 1 2026
Îles flottante på Løgismosesk
Îles flottante – flydende øer – er en klassisk fransk dessert, hvor pocheret marengs flyder på crème anglaise.
I Kaspers sommerversion er den cremede vaniljesauce erstattet med vores lige så cremede og vaniljeprikkede mormorkoldskål.
Ingredienser
- 1 l Løgismose mormorkoldskål
- 200 g danske jordbær
- Friske mynteblade
- Karamel
- 150 g sukker
- Marengs
- 100 g æggehvide
- 100 g sukker
- 1 vaniljestang
Sådan gør du
Karamel
Step 1. Smelt forsigtigt sukkeret i en gryde ved middel varme, til det karamelliserer og bliver lysebrunt. Undgå at røre i sukkeret i starten, da det kan få det til at krystallisere. Vip i stedet forsigtigt gryden, så sukkeret smelter jævnt. Når sukkeret er begyndt at smelte, kan du røre ganske let om nødvendigt.
Step 2. Hæld med en ske et “gitter” af karamel ud på bagepapir. Gentag, til der ikke er mere karamel.
Step 3. Lad karamellen køle af, og løft den forsigtigt over i en lufttæt beholder.
Marengs
Step 1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland med lidt af sukkeret.
Step 2. Kom æggehvide i en skål, og pisk luftig. Tilsæt vaniljesukkeret og derefter sukker lidt ad gangen, mens du fortsat pisker. Pisk, til marengsen er fast, og der ikke er sukkerkorn tilbage.
Step 3. Bring vand i kog i en gryde sammen med den tomme vaniljestang, og skru derefter ned, så vandet holdes lige under kogepunktet.
Step 4. Form marengsen med to skeer, læg den forsigtigt i vandet og læg låg på gryden. Vend marengsen efter ca. ½ min. og pochér yderligere ca. ½ min. Tag forsigtigt marengsen op, og placér på et stykke bagepapir.
Servering
Step 1. Nip og skyl jordbær og skær dem i kvarte.
Step 2. Hæld koldskål i en skål, tilsæt jordbær, og placér den pocherede marengs i midten. Læg karamellen på toppen, og pynt med et mynteblad.
Andre forslag
Citronkage med yoghurt og blå birkes og mascarponecreme
Vores kok Kasper har haft vores økologiske mejeriprodukter med i køkkenet og bagt en citronkage m...
Æbletærte
Sprød mørdejsbund med kardemomme, marcipanfyldt remonce og danske æbler – der er en grund til, at...
Choux au craquelin med appelsinmarmelade og vaniljeis
Vores økologiske sødmælk, fløde, smør og appelsinm...
Sveskehapsere
Kasper kastede sig over svesken og kreerede en konfektkage så intens, den tryller smilet frem sel...
Pavlova med vanilje creme fraiche
Pavlova er blevet en rigtig dessertklassiker. Marengsbunden kan selv den mindste konditor trylle ...
Pain Perdu med Suzette Sauce og vanilje creme fraiche
Arme riddere, French toast, Pain Perdu – kært barn har mange navne.
U...
Mælkeis med smørristede kastanjer, nougatine og ahornsirup
Du kan finde dem i efterårets smukke orange skove, n...