HISTORIEN OM LØGISMOSE
Højdepunkter fra seks årtiers eventyr i gastronomiens tjeneste
Siden grundlæggelsen i 1965 er der blevet skabt en gastronomisk arv, der har sat standarden for kvalitet, madnysgerrighed og ansvarlighed. Fra Falsled Kro og Løgismose Mejeri til vinimport og bæredygtige initiativer har vi altid haft fokus på smagen af holdning og håndværk. Her samler vi højdepunkterne fra seks årtier med innovation, samarbejde og kærlighed til det gode måltid.
1965
Sven og Lene Grønlykke køber Løgismose Gods, som danner det ikoniske Løgismose-logo.
Sven og Lene starter også Løgismose i 1965.
1965
Sven og Lene opkøber Hårby Mejeri og starter bl.a. rygeostproduktion og opdræt af vagtler fra franske kuld.
1971
Falsled Kro åbner med Lene og Sven som ejere og import af især franske vine starter.
På billede Lene og Sven Grønlykke sammen med den franske chefkok, Jean-Louis Lieffroy.
1975
Løgismose første vinklub lanceres.
1976
Kong Hans kælder åbner med Lene og Sven som ejere.
1977
Det stærke og langvarige partnerskab med vinproducenten Georges Dubœuf, “Beaujolais‑ikonet”, indledes og beriger danskerne med alt fra hverdagsfavoritter til festlige cuvéer.
1978
Det tætte samarbejde med Château Mont-Redon – huset med ikoniske Châteauneuf-du-Pape – har givet danske vinelskere adgang til Rhône‑vin i topklasse i 47 år!
1980
De første østers importeres til Kong Hans Kælder, hvor de sælger dem videre, og hermed blev grundstenen til Løgismose Østers lagt.
Østerstegningen er én af flere tegninger, som kunstneren Kurt Trampedach har tegnet til Falsled Kro.
1982
Vinklubudsalget åbner butikken på Nordre Toldbod i nr. 25.
1983
Kong Hans Kælder får sin første Michelin-stjerne med den franske køkkenchef Daniel Letz ved roret.
1985
Den første chokoladesommerfugl fra Summerbird lander i butikken på Nordre Toldbod. Bag den står søn af Sven og Lene, Michael Grønlykke.
1987
Gennem samarbejdet bringer Løgismose eksklusivt Philipponnat-champagne til Danmark – de ikoniske cuvéer som Clos des Goisses og Royale Réserve – og sikrer dermed nogle af champagneverdenens ypperste perler direkte til danske ganer.
1992
Vinklubudsalget flytter fra nr. 25 til 16 på Nordre Toldbod og bliver en rigtig vinbutik i den gamle færgeterminal.
2001
Mejeriet flytter til sin nuværende adresse i Broby på Fyn.
2002
Christian Grønlykke med holdet bag på Nordre Toldbod modtager Gastronomisk Akademis Hædersdiplom, "det gastronomiske initiativ", for deres indsats med at bringe mad og råvarer i verdensklasse til danskerne.
2008
Løgismoses webshop, som vi kender den i dag, ser dagens lys.
2009
Løgismose indgår unikt strategisk partnerskab og samarbejde med Danmarks største discountkæde Netto.
Pålægschokoladen med de ekstra tykke skiver, et meget højt chokoladeindhold og udviklet i samarbejde med en dygtig belgisk chokolademager lander på hylden i Netto.
Pesto Verde lander på køl – og ikke på hylden for tørvarer som de øvrige – i Netto og tager danskerne med storm.
2010
Vinsmagninger i butikken på Nordre Toldbod bliver weekendernes faste omdrejningspunkt, hvor producenterne kom dryssende forbi og præsenterede deres vine.
2010
Med hjælp fra tryllende franske vinbønder bliver Løgismose bag-in-box i rød, hvid og rosé en realitet.
2012
Samarbejdet med landmændene i Les Landes bliver en realitet, og Løgismose kyllingen lander på hylden i Netto.
2016
Lavet fra bunden i Løgismose køkkenet og med kød fra fritgående kødkvæg lander Klassisk Lasagne på hylden i Netto som en hjælpende hånd til travle danskere.
2016
Løgismose indleder et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og danskerne kan nu købe mælk mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som stiller højere krav til dyrevelfærden end det røde ø-mærke.
2017
Løgismose Vinklub bliver til Klub Løgismose Vin & Mad og omhandler alle dele af Løgismoses univers under dogmerne smag, holdning & håndværk.
2018
Butikken på Nordre Toldbod bliver flagship store for et samlet Løgismose, med varer på hylderne både kendt fra franske leverandører og fra hylderne i Netto.
2023
Løgismose bliver sponsor af den danske Bocuse d'Or og indleder et flerårigt samarbejde for at synliggøre dansk gastronomi og fremme næste generation af kulinarisk talent i Danmark.
2023
Løgismose lancerer sin bæredygtighedsstrategi med ambitiøse klimamål i SBTi og mål for både økologi og dyrevelfærd. Løgismose bliver desuden medlem af UN Global Compact.
2025
Løgismose fylder 60 år og fejrer en lang historie med fokus på smag, holdning og det gode håndværk.