MIT BEDSTE MAD OG VIN TIP
SIGNE WULFF
Vi har inviteret en gæsteskribent til at dele nogle af sine bedste oplevelser, tips og gode råd omkring mad og vin.
FAKTA
41 år
Cand.mag i fransk og Moderne kultur og kulturformidling
Driver bloggen kvindevin.dk
Tekstforfatter hos Waldorf & Sirloin
Tidligere forlagsredaktør for bl.a. Brdr. Price, Claus Meyer og Yotam Ottolenghi
Mor til Amanda og Ellen
Jeg har rejst i Frankrig hele mit liv og fået fransk mad og vin ind med modermælken – om man så må sige. Jeg har knuselsket hver en kvadratmillimeter af det franske land, som jeg har betrådt. Det franske sprog har altid været den sødeste musik i mine ører, og jeg har øvet og øvet for selv at kunne synge med uden at ramme alt for mange falske toner.
Da jeg var barn, holdt vi vores sommerferier hos en sydfransk familie, og på vej hjem sad jeg i vores gamle Renault på et sæde bestående af vinkasser fulde af roséflasker fra Bandol. Roséen har klirret sin vej ind i mit hjerte, mens vores bil rumlede op ad de tyske motorveje, og jeg drømte mig tilbage til det forjættede Frankrig, som vi lige havde forladt.
Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, sagde Victor Borge. Det er rigtigt, men jeg tænker også tit, at vinen kan forkorte distancen. Det er i hvert fald det, jeg oplever, når jeg vinrejser rundt i Frankrig og andre steder for den sags skyld: Vinen lukker døre op, som ellers ville have stået uåbnede hen. Vinen er også mit eget lille redskab til at afkorte afstanden mellem Frankrig og mig: Når jeg hjemme i mit køkken åbner en flaske vin, er jeg hurtigt tilbage i vinkælderen, marken eller hjemme hos vinbonden igen.
Sådan en pre-dinner-vin skal være let på tå og nok i sig selv. Den har jo ikke en middagsret at gå op i en højere enhed med. Derfor er mine yndlingsvine også meget rene i udtrykket, og sådan er den provencalske rosé. Men jeg er også vild med Sauvignon Blanc fra Loire, portugisisk Vinho Verde, hvidvine fra Norditalien eller den mousserende spanske Cava. Uanset geografisk oprindelse er mine favoritter friske, fine, elegante, enkle og ikke domineret af fadlagring. Jeg elsker alt det, en ung vin byder på af aromaer og ufravigelig friskhed.
Jeg erkender blankt, at jeg er lidt af en friskheds-freak, og jeg har det med mine yndlingsvine, som jeg har det med andre sæsonvarer: Der er en periode, hvor det smager fantastisk – og pludselig duer det ikke mere. Ligesom med nye kartofler, ærter og jordbær – det er bare om at nyde de nu og her! Man kan godt spise en runken kartoffel og drikke en afblomstret rosé uden at blive dårlig – men man får på den anden side heller ikke smagssuset.
Men jeg vil mærke suset! Livet er for kort til kedelig vin, især når nu der er så meget dejligt at vælge imellem. Ikke bare fra mit elskede Frankrig, men fra hele verden.