"Flæskesteg"
Med æbler og svesker
Ingredienser
- 1 stk svinemørbrad
- 1 slag af svin af samme længde som mørbraden
- 2 stk æbler
- 1 spsk Løgismose smør
- 100 g svesker
- 1 kvist rosmarin
- 1 spsk vindruekerneolie
- Salt og friskkværnet peber
- Kødsnor
Sådan gør du
Step 1.
Puds sener af mørbraden. Rids skindsiden af slaget i harlekintern. Vask æblerne, skræl dem, fjern kernehusene og skær dem i grove tern. Sauter æblerne i lidt smør på en pande sammen med svesker og rosmarin. Krydr med salt og peber. Læg slaget med den ridsede side nedad og fordel æble- sveskekompotten ovenpå. Læg derefter den rensede mørbrad i en af siderne og rul slaget omkring mørbraden.
Step 2.
Snør rullen med kødsnor, ikke for stramt, da kompotten så vil blive presset ud. Brun stegen godt på panden i lidt vindruekerneolie og krydr med salt og peber. Steg den færdig på risten i ovnen ved 180 grader, til den har en kernetemperatur på 65 grader, og sværen er gylden og sprød. Husk at sætte et fad under til at opsamle det overskydende fedt. Lad derefter stegen hvile på risten i ca. 10 minutter.
Step 3.
Tænd grillen i ovnen og grill stegen på alle sider i ca. 1 minut, så den bliver ekstra sprød.
Step 4.
Brug skyen fra drypbakken til sauce. Si fedtet fra og brug skyen i en klassisk opbagt sauce.
Step 5.
Server gerne stegen sammen med rødkål og brunede kartofler. Men husk, at stegen også egner sig fortræffeligt som koldt pålæg på rugbrød, eller lun i en lækker sandwich.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing