Kylling med citron
Ingredienser
- 1 stk Løgismose kylling
- 1 stk citron
- 1 bundt frisk persille
- 4 fed hvidløg
- 100 g blødt Løgismose smør
- 150 g hvidt brød
- Lidt vindruekerneolie eller solsikkeolie
- 1 stk stegenål/kødnål eller tandstik
Sådan gør du
Step 1.
Kyllingen skylles indvendigt med koldt vand. Citronen skæres i 8 både og lægges i en skål. Hvidløg halveres og lægges ned til citronerne. Persillen klippes 1 cm. fra jorden så stilkene kommer med og skyldes grundigt.
Step 2.
Citroner, hvidløg og persillestilke æltes nu med hænderne sammen med smøren. Blandingen fyldes ind i kyllingen og hullet lukkes med stegenål, kødnål eller tandstik.
Step 3.
Nu brunes kyllingen på alle sider på en pande i olien. Kyllingen kan have lidt svært ved at ligge på alle siderne, men man kan med fordel lægge den op af siden på panden.
Step 4.
I en dyb bradepande lægges brødet, som er brækket i mindre stykker af 2 cm*2 cm på bagepapir og en rist sættes ovenpå. På denne rist lægges kyllingen med brystet opad, drysses med salt og peber, og den bages i forvarmet ovn ved 200 C ved varmluft eller 210 C uden varmluft i 45 min pr. kilo kyllingen fra starten (før vask og uden fyld). Rund gerne op til nærmeste hele 10 min. Dvs. at en kylling på 1,25 kg. skal have 56,25 min=60 min.
Step 5.
Brødcroutonerne tages ud, når de er gyldne efter ca. 20 min., og disse afkøles liggende på lidt køkkenrulle og kan bruges i en salat til kyllingen.
Step 6.
Når kyllingen har fået nok tages den ud af ovnen og vendes rundt, så den nu ligger med brystet nedad, på risten. Her skal den ligge i 15 min. og hvile. Dæk den ikke til. Lige inden servering vendes den om igen, så den igen ligger med brystet opad og gives 5 min i ovnen igen. Kyllingen er nu klar til at blive skåret ud og serveret.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing