31/1/2019
|
Magasin 1 2019
Passionsfrugthollandaise
Kan man bruge passionsfrugt i det salte køkken? Det kan man hvis du spørger Thilde. Prøv hendes geniale version af den klassiske hollandaisesauce, hvor citronen er erstattet med den eksotiske passionsfrugt.
Ingredienser
- 3 stk passionsfrugt
- 1 stk finthakket skalotteløg
- 1 pakke usaltet smør
- 2 stk æggeblomme
- Salt og friskkværnet peber
- Evt. lidt citronsaft
Sådan gør du
Step 1.
Pres frugtkød og saft fra passionsfrugterne gennem en sigte. Spred kernerne ud på bagepapir og bag dem ved 80 grader i ovnen ca. 2 timer eller til de er tørret helt ind og er sprøde. Saften gemmes til senere.
Step 2.
Smørret varmes op ved lav temperatur, hvorefter den gule smør-olie forsigtigt hældes fra den hvide valle i bunden af gryden. Vallen kasseres.
Step 3.
Svits det hakkede skalotteløg i lidt af den klarede smør-olie, og hæld herefter saften fra passionsfrugterne på. Reducer ved middelvarme, til løgene akkurat hænger sammen med lidt væske.
Step 4.
Køl gryden lidt af og tilsæt herefter de to æggeblommer. Pisk godt og tilsæt gradvist det klarede smør, der optimalt skal være lunt ved ca. 50-60 °C, endelig ikke varmere.
Step 5.
Når alt smørret er tilsat og saucen virker luftig, smages til med salt og peber.
Step 6.
Syreniveauet kan evt. justeres med lidt citronsaft. Lige inden servering vendes de tørrede passionsfrugtkerner i.
Tip
Brug saucen til fisk eller lyst fjerkræ.
Andre forslag
Pain Perdu med Suzette Sauce og vanilje creme fraiche
Arme riddere, French toast, Pain Perdu – kært barn har mange navne.
U...
Mælkeis med smørristede kastanjer, nougatine og ahornsirup
Du kan finde dem i efterårets smukke orange skove, n...
Konditorens risalamande
Prikken over i’et på denne risalamande er rigeligt polynesisk vanilje høstet på øen Tahaa i Frans...
Gammeldags æblekage
Når grenene på de krogede æbletræer er tunge med æ...
Vaniljeis
Hjemmelavet vaniljeis sprængfyldt med Løgismose vanilje høstet på øen Tahaa i ...
Blommetærte med marcipan
Galette er en fransk tærte bagt uden tærteform. I stedet rulles mørdejen direkte
Bocuse kokkens rødgrød med fløde
Vi kommer ikke uden om rødgrød med fløde, når snak...
Hjemmebagte kræmmerhuse med vaniljecreme & jordbær
De sprøde, søde og små kræmmerhuse er måske en lidt old school dessert, men ikke desto mind...