Umuts Ramen med Løgismose kylling
Umut Sakarya får flere måltider ud af én Løgismose kylling. Han laver japansk ramen på fond af kyllingens skrog og vinger, med saftigt kyllingebryst og sprødt hønseskind på toppen. Resten af kyllingen, under- og overlår, bruger Umut i sine tarteletter med høns i asparges. Find opskriften her og se hele Umuts video her.
Ingredienser
- Kyllingefond
- 1 hel Løgismose kylling - skroget herfra
- 1 porre
- 1 gulerod
- 1 løg
- 2 stængler bladselleri
- 1 pastinak
- Persillestilke
- 3 laurbærblade
- 1 håndfuld timian
- 2 liter vand
- 5 peberkorn
- Kyllingeskind
- Kyllingeskind - fra den hele Løgismose kylling
- Ramensuppe
- Kyllingefond
- 2 stk kyllingebryst - fra den hele Løgismose kylling
- Løgismose olivenolie
- Salt og peber
- 1 pakke nudler
- Soya
- 1 lime - saften herfra
- Soyamarinerede æg
- Koriander
- Frisk chili
- Chiliolie
- Forårsløg
Sådan gør du
Kyllingefond
Step 1. Put skroget fra kyllingen ned i en gryde med suppeurter f.eks. porrer, gulerødder, løg, selleri, pastinak, persillestilke, laurbærbalde og timian.
Step 2. Tilsæt ca. 2 liter koldt vand til gryden. Tilsæt også sorte peberkorn.
Step 3. Kog fonden i 40 minutter og afskum løbende.
Kyllingeskind
Step 1. Riv skindet af kyllingen, og fold det ud på en bageplade. Drys lidt salt over, og bag det ved 180°C i ca. 30-40 min. til skindet er helt sprødt.
Ramensuppe
Step 1. Sigt suppeurterne fra kyllingefonden og reducer den til ca. 2/3.
Step 2. Mariner kyllingebrysterne i god olivenolie, salt og peber. Steg dem herefter på en varm pande i ca. 6 minutter på hver side og lad dem hvile i 4-5 minutter.
Step 3. Kog nudler i kyllingefonden efter anvisningen på pakken. Fisk herefter nudlerne op og læg dem i skålene retten skal serveres i.
Step 4. Tilsæt nu asiatiske smagsgivere til kyllingefonden efter eget valg - jeg bruger soya og limesaft. Hæld nu suppen over nudlerne i skålene.
Step 5. Suppen toppes af med hakket kyllingebryst, sprødstegt kyllingeskind og garniture efter eget valg. Jeg bruger soyamarinerede æg, koriander, frisk chili, chiliolie og forårsløg.
Andre forslag
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...
Salat af agurk med friskostcreme
Nem Vi kommer ikke uden om græsk inspireret yoghurt, når vi skal røre den klassiske mellemøstli... Prøv Kaspers version af green Tzatziki
Grøn urtedressing