VIN & OST
BLEU DE BRESSE & CHENIN BLANC
Det begyndende efterår kalder på kraftige oste serveret med kompot af blommer eller syltede, sødmefulde figner. Ostens intensitet kan imidlertid i grove træk styres af den ledsagende vins aromaintensitet, fylde, alkoholprocent, syreniveau og sødme. Vores sommelier Catharina har fundet et par vine til et par af efterårets bedste oste, som hun synes fremstiller ostene på bedste vis. Nyd sammensætningerne som aperitif eller dessert.
Bleu de Bresse er en af Frankrigs yngre oste. Den blev første gang fremstillet i tiden efter Anden Verdenskrig i den østfranske by Bresse, fordi den italienske diktator og fascist Mussolini havde sat en stopper for franskmændenes konsumering af Gorgonzola.
Bleu de Bresse er marmoreret af blågrønne pletter, men modsat andre blåskimlede oste har den en mindre skarp, men rig, sød og let blomstrende smag. Komælksosten fremstilles nemlig med mælk fra køer, der græsser på sommermarker med blomster, vilde bær og andet sommergrønt, som siden kommer smukt til udtryk i osten. Meget lig Gorgonzola.
Osten lagrer kun 2-4 uger., og det er derfor ingen hamper blåskimmel, vi har med at gøre, men en cremet og sødlig. Nyd den med figen eller honningsyltede nødder og et glas af den let sødlige og aromatiske Chenin Blanc fra Maison Sauvion – a match made in heaven!
DET PERFEKTE MATCH
En smuk guldgylden vin lavet på 100% Chenin Blanc, som begaver med en intens duft af akaciehonning og modne eksotiske frugter, der får en twist i en friskere retning af havtorn, kvæde og tropisk frugt. Blød og fyldig i munden, hvor en dejlige underliggende syre skaber længde og gør sit til at dæmpe oplevelsen af sødme. Vi er i det halvsøde univers, som alt for mange enten glemmer eller ikke får plads til, når der skal vælges vin til og omkring måltidet. En forbløffende kombination sammen med blåskimlen Bleu de Bresse pikante og salte smag, der giver en fin balance mellem skimmel og komælkens diskrete sødlige toner. Servér ved 7-8 °C. Alk. 11,5%
OPSKRIFT
SERVÉR SYLTEDE GRØNNE FIGNER TIL
De syltede figner er gode til blå, kraftige oste som Bleu de Bresse og til dessert med flødeskum eller is.
LØGISMOSE BUTIKKER
FIND OSTENE HOS LØGISMOSE
Besøg vores butikker på Nordre Toldbod og i Allested-Vejle på Fyn og se hele vores store udvalg af oste og vine.