DET SKER I BUTIKKEN
UGENS OST: SÆSONOSTEN FRA JURA
Når efteråret tager fat i de skovbeklædte dale ved Jura, begynder produktionen af Mont d’Or. Lavet på rå mælk fra Montbéliarde-køer og traditionelt modenet i barkstrimler og træbånd af rødgran, hvilket giver den cremede tekstur og de karakteristiske, varme harpiksnoter.
Mont d'Or 1 stk.
155,-
UGENS SMAGNING: LØGISMOSE MORNAYSAUCE
Fredag den 14. november fra kl. 15.00–18.00 kan du smage den nyeste sauce fra Løgismose Køkken på Fyn. Det er naturligvis Løgismose mornaysauce, der er på tale. Mornaysaucen er kulminationen på flere års intenst arbejde mellem vores kokke og gastronomiske mandskab, og målet har været at skabe smagen og oplevelsen af en hjemmerørt sauce.
Om vi er lykkedes med det, må du afgøre. Kom forbi butikken og smag selv!
UGENS VINTILBUD: SPAR OP TIL 47%
I denne uge har vores sommelier fundet 3 moderne vine fra Spanien frem. Fællesnævneren er finesse og saftighed – men stadig med nok modstand til sæsonens simreretter og den snarlige julemad.
Castilla y León Sardón 2018, Quinta Sardónia
Normalpris 189,-
Tilbudspris 99,-
SPAR 90,-
Castilla y León Qs2 Sardonia – BIO 2018, Quinta Sardónia
Normalpris 369,-
Tilbudspris 199,-
SPAR 170,-
Ribeira Sacra Silente Tinto 2022, Adega Saíñas
Normalpris 199,-
Tilbudspris 129,-
SPAR 70,-
Tilbuddene gælder t.o.m. 19. november i butikken på Nordre Toldbod.
SKAL VI FYLDE DIN JULESOK MED JULEGODTER?
Traditionen tro, er der er gavmilde nisser i butikken, så i tiden frem mod juleaften fyldes julesokkerne med godter! Aflevér både dine børn og barnlige sjæles julesok i butikken allerede fra 14. november, og lad dem pryde frem mod jul!
JULENS STORE SMAGEDAG 21. NOVEMBER
Fredag 21. november tager vi for alvor hul på julen, når en perlerække af vores producenter fylder butikken til bristepunktet, og vi giver 20% på hele butikken!
Læg vejen forbi og smag dig igennem alt til julens mange stunder! Det er ganske gratis at være med i julehyggen, så tag hele nissebanden med under armen. Det samme gælder slæden – der er 1 times gratis parkering på Nordre Toldbod.
Tilbuddet gælder kun 21. november kl. 15-19 i butikken på Nordre Toldbod og gælder ikke Fine Wine og i forvejen nedsatte varer.
FORUDBESTIL ÅRETS JULEMENU
Kast forklædet over til vores to kompetente kokke – bestil helstegt frilandsberberiand eller klassisk julemiddag med både and, hvide og brunede kartofler, sauce, ekstra andefedt og kokkens hjemmesyltede rødkål
Helstegt fransk frilands berberiand ca. 3,2 kg
600,-
Julemenu 4 personer
1.350,-
Bestil t.o.m. 15. december kl. 12.00 og afhent din bestilling 24. december kl. 10.00-12.30 hos Løgismose, Nordre Toldbod 16, 1259 København.
TRÆD IND I VINENS VERDEN
Oplev vinens verden med vores kompetente sommelierer, der løbende afholder vinsmagninger, hvor vi sammen udforsker, smager og deler viden om vine fra nøje udvalgte producenter og vinområder.
I Løgismose har vi en lang historie for sammen at dele begejstringen over vin og mad.
PÅ TUR I BUTIKKENS VINAFDELING
I begyndelsen – for 50 år siden – var butikken nærmest blot et lager, hvor indviede kunne komme forbi og hente en kasse vin i den meget begrænsede åbningstid mellem torsdag og lørdag. I dag er vinen stadig en betydningsfuld del af butikken, og vores sommelierer gør en dyd ud af nøje at udvælge de vine, der får lov at pryde hylderne i vores store vinafdeling. Det bedste? Du kan altid få kyndig vejledning til dit vinvalg – og hver fredag åbner sommelieren en flaske, som du kan smage på, før du fylder kurven.
LØGISMOSE FINE WINE – 250 IKONISKE FLASKER!
Importen af Fine Wine startede hos Lene og Sven Grønlykke, som var blandt de første i Danmark til at importere domaine-aftappede vine fra Bourgogne. I dag tæller Løgismose store sortiment af Fine Wine flere end 250 flasker exceptionel vin og i butikken på Nordre Toldbod finder du et rum udelukkende dedikeret til Fine Wine.
FYLD KURVEN MED ALT DET GODE
Butikken er fyldt med delikatesser, frisk frugt og grønt, udvalgte udskæringer og et bredt sortiment af oste, der ikke er allestedsnærværende. Her er vores egenproducerede færdigretter og økologiske mejeriprodukter. Der er både eksklusive råvarer, basisvarer og hverdagsfavoritter. Den slags, hvor ingredienserne er udvalgt ud fra smagen, måden, hvorpå de er blevet til og med ønsket om at inspirere vores kunder til at slå sig løs i køkkenet.
HISTORIEN BAG VORES OSTE
I butikken finder du et stort udvalg af eksklusive franske, italienske, schweiziske, spanske og danske oste. Dem på fåremælk, gedemælk og komælk. Fra Pecorino Romano, Gruyère d’Alpage og Bleu de Bresse til Comté, Valençay, Morbier, Brillat Savarin, sødmælksrygeost og Parmigiano Reggiano. Hver uge får vi ostene hjem i sin hele form – vi skærer og pakker dem, så de er lige til at nappe med hjem.
Vin & ost match
VIN & OST
Ossau-Iraty & Pet' Nath'
VIN & OST
Bleu de Bresse og Chenin Blanc
VIN & OST
Brillat Savarin & Champagne
40 ÅRS JUBILÆUM I BUTIKKEN
I 2022 fejrede vi 40 års jubilæum i butikken på Nordre Toldbod. Læs eller genlæs fortællingen om familien Grønlykke, som åbnede det første vinudsalg i 1982 på Nordre Toldbod.
JUBILÆUM
2010'erne - Det fjerde årti på Nordre Toldbod
JUBILÆUM
2000'erne - Det tredje årti på Nordre Toldbod
JUBILÆUM
1990'erne – Det andet årti på Nordre Toldbod
JUBILÆUM
1980'erne – Det første årti på Nordre Toldbod
BUTIKKEN PÅ NORDRE TOLDBOD
I et gammelt pakhus på Nordre Toldbod i Kongens København, med udsigt til Trekroner, Nyholm og Kastellet, blandt kanalrundfarter og Kongeskibet og omgivet af evig brise og genskær fra vandet, se dér ligger Løgismose Vin, Mad & Delikatesser, og der har den ligget i snart 40 år.
De første år var Løgismose havnens eneste virksomhed, som ikke havde noget med skibsfart at gøre. Siden 1630 havde Københavns Toldvæsen nemlig haft til huse på Toldboden. Og de nikotingule vægge og lange knager til regnjakker i lokalerne på Nordre Toldbod røbede da også, at det ikke var længe siden, at daglejerne, der håbede på en hurtig tjans, havde forladt bygningen, da Løgismose Vinimporti i 1982 flyttede ind. Et vinlager, hvor der blev solgt kasser med vin for de særligt indviede.
CONVENIENCE, FØR DET FANDTES
I de følgende år tog specialhandlen til herhjemme. På Nordre Toldbod begyndte man derfor også at lave mad. Henkogninger, fonder og marmelade blev lavet af Lone Grønlykke og solgt før de stort set var nået på glas. I 2001 tog det til. I et samarbejde med Jens Slagter fra Kultorvet og Thomas Rode i køkkenet blev Boeuf Bourguignon, cassoulet og confiterede andelår solgt fra et åbent køkken og efter opskrifter fra Falsled Kro og Kong Hans Kælder. Det skulle vise sig at være lidt af et columbusæg: Kunderne kunne nu få en kombination af mad og vin. De nøjedes nu ikke længere med at komme forbi én gang om måneden efter, men lagde i stedet vejen forbi én gang om ugen efter ugens retter. Vinudsalget på Nordre Toldbod tilbød således sine kunder convenience, før det overhovedet blev et koncept.
FRA SMØR TIL CAVIAR
I dag er convenience stadig i højsæde. Den slags, der netop gør det let at spise hjemme, men som var man ude. Den slags, hvor ingredienserne er udvalgt ud fra smagen, måden, hvorpå de er blevet til og ud fra håbet om at inspirere vores kunder til at slå sig løs i køkkenet. Det er råvarer, kolonialvarer og delikatesser, der ikke er allestedsværende, og som derfor bringer nyt og fryd til måltidet. Oven i det eksklusive kan man naturligvis finde basisvarer som smør, hvidløg og kartofler – råvarer, der er mindst ligeså vigtige for måltidets samlede udtryk. Det er vores butikschef der sætter dagsordenen og som i stærkt samarbejde med både indkøbere og kokke udvælger de råvarer, vine og delikatesser, du finder på hylderne.
Kontakt
Løgismose Vin, Mad & Delikatesser
Nordre Toldbod 16
1259 København K
Tlf. (+45) 33 32 93 32
Skriv til os direkte på Facebook i messenger
- vi svarer så hurtigt, vi kan: m.me/loegismose
Find vej