1/3/2021
|
Magasin 2 2021
Boller i karry
Få vores tidligere kok og gastronomiske udvikler Christians opskrift på boller i karry, som efter hans mening er en klassiker, der er hver at lave igen og igen, fordi den rummer alle grundsmagene; sødme og syre fra æble, varme og bitterhed fra karry og fedme og salt fra sauce og kødboller. Det er den type ret, der vækker begejstring hos både store og små. Her i en er opgraderet version med den allerbedste karry og sprøde toppings.
Ingredienser
- Kødboller
- 500 g hakket kalv/flæsk
- 2 stk æg
- 75 g hvedemel
- 3 dl Løgismose sødmælk
- 1 helt stort løg revet på rivejern
- Salt og peber
- Karrysauce
- 1 helt stort løg
- 1 helt madæble gerne Belle de Boskop eller lign.
- 2 fed hvidløg
- 1 stk mellemstor ingefær
- ½ stængel citrongræs
- 15 g Løgismose smør
- 1½ spsk madraskarry i den bedste kvalitet du kan finde
- 1 dåse (400g) kokosmælk 18-20% fedt
- 3 dl Løgismose piskefløde
- 2 spsk mangochutney
- 1 spsk hønsebouillon
- Citron eller limesaft
- Salt og peber
- Tilbehør
- Kogte jasminris
- Frisk æble skåret i tern
- Hakkede peanuts
Sådan gør du
Kødboller
Step 1. Rør kødet sejt med salt, peber og mel. Tilsæt løg, æg og mælk, og rør det hele godt sammen. Lad farsen hvile i ½ time på køl.
Step 2. Pochér kødbollerne i letsaltet vand, til de er gennemtilberedte.
Karrysauce
Step 1. Skær løg, æbler, hvidløg, ingefær og citrongræs i mindre stykker, og sauter i smør i en gryde. Tilsæt karry, og rist det godt af. Tilsæt kokosmælk og piskefløde, og kog saucen, til alle ingredienser er møre.
Step 2. Smag saucen til med mangochutney, hønsebouillon, citron/limesaft og salt og peber. Blend herefter saucen til den er helt glat og blank.
Anretning
Step 1. Anret kødbollerne i karrysaucen, og servér kogte jasmin- eller basmati-ris til. Pynt evt. med friske æbletern og hakkede peanuts.
Tip
Find Løgismose Boller i Karry som færdigret i din lokale Netto eller i vores butik på Nordre Toldbod 16 – mild og børnevenlig smag
Andre forslag
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Andelår af frilandscanette med puré af pastinak og portvinsauce
Saftige andelår af frilandscanetten stegt i julede krydderier og serveret med smørmøre skiver af ...
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...