30/11/2020
|
Magasin 7 2020
Champagnesorbet
Isproducenten Kødbyens Is, som er en af vores trofaste leverandører i butikken på Nordre Toldbod, kommer her med opskriften på deres ikoniske Champagnesorbet. Karsten fra Kødbyens Is, som mildest talt kan siges at være en is-mester, viser med sin opskrift her, hvordan du laver is, også uden at have en ismaskine.
Ingredienser
- 150 g sukker
- 200 g vand
- 400 g Champagne fra Locret-Lachaud Demi Sec
Sådan gør du
Step 1.
Sukker og vand vejes af i en lille gryde og koges op. Rør rundt indtil sukkeret er helt opløst.
Step 2.
Tag gryden af varmen og kom forsigtigt Champagne i. Rør helt forsigtigt sammen. Stil blandingen på køl i et par timer.
Champagnesorbet på ismaskinen
Step 1. Kør din sorbet på ismaskine indtil den er klar. Hos Kødbyens Is plejer det at tage ca. 40 minutter. Stil derefter i fryseren indtil servering.
Champagnesorbet uden ismaskine
Step 1. Kom væsken i en beholder med låg, der stilles i fryseren. Under indfrysningen skal du nu røre i din Champagnesorbet en gang hver halve time – gerne lidt oftere. Så undgår du at sorbeten krystalliserer. Det tager ca. fire timer, før den er klar til servering.
Andre forslag
Iles flottante på Løgismosesk
Îles flottante – flydende øer – er en klassisk fransk dessert, hvor pocheret marengs flyder på cr...
Kefirmoussé med vanilje, rabarberkompot og ristede hasselnødder
Christian Wellendorf har haft vores økologiske kef...
Citronkage med yoghurt og blå birkes og mascarponecreme
Vores kok Kasper har haft vores økologiske mejeriprodukter med i køkkenet og bagt en citronkage m...
Æbletærte
Sprød mørdejsbund med kardemomme, marcipanfyldt remonce og danske æbler – der er en grund til, at...
Choux au craquelin med appelsinmarmelade og vaniljeis
Vores økologiske sødmælk, fløde, smør og appelsinm...
Sveskehapsere
Kasper kastede sig over svesken og kreerede en konfektkage så intens, den tryller smilet frem sel...