15/7/2025
|
Magasin 3 2025
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt friskhed fra ingefær og citrus. Majs blendes med stegt fennikel, ingefær og cashewnødder og toppes med chiliolie og fennikelcrudité.
Servér suppen som den er eller med dampet fisk eller rejer.
Skal der vin til? Prøv den tyske Cool Climate Riesling til suppen. Den er en blomstrende letløbende nydelse, som kommer med mineralitet, citrus og ikke mindst et elegant ekko af restsødme, der smukt komplementerer retten.
Ingredienser
- Majssuppe
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- Lidt frisk chili
- 20 g ingefær
- 30 g cashewnødder
- 1 lille fennikel
- 2 majskolber
- ½ tsk gurkemeje
- ½ dl vand
- 1 bøtte Løgismose fraiche 9%
- Linser
- 100 g grønne linser
- 2 spsk Løgismose ekstra jomfruolivenolie
- Chiliolie
- 10 g citrongræs
- 10 g ingefær
- 20 g frisk chili
- ½ dl smagsneutral olie
Sådan gør du
Majssuppe
Step 1. Hak hvidløg, løg, ingefær, cashewnødder og chili, og sautér kort i en gryde. Skær majs fra kolben, og hak 100 g fennikel. Kom majs og fennikel i panden, og sautér videre i et par minutter. Hæld vand og gurkemeje ved, og blend til en homogen suppe. Sæt suppen på køl til brug.
Linser
Step 1. Kog linser møre i 30-40 min. i saltet vand. Dræn linserne, vend med olivenolie og fordel dem på en bradepande beklædt med bagepapir. Bag linserne ved 220 °C i 10-20 min – hold øje undervejs, og vend hvert 5. minut.
Step 2. Tag linserne ud, når de er sprøde, og køl af. Smag evt. til med lidt salt.
Chiliolie
Step 1. Hæld olie, citrongræs, chili og ingefær i en gryde, og steg let i 3-5 min. til ingredienserne er let gyldne. Pas på, det ikke brænder på. Køl olien af indtil brug.
Anretning
Step 1. Skær den resterende fennikel til crudité. Hæld den kolde suppe i en dyb tallerken, og top med fennikel-crudité, lidt chiliolie, fraiche 9% og sprøde linser.
Andre forslag
Kyllingesalat med svampe
Løgismose kyllingen er en helt særlig påskekylling – den vokser op i fuld frihed og i si...
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...