Umuts tarteletter med Løgismose kylling
Umut Sakarya får flere måltider ud af én Løgismose kylling. Han bruger rup og stup på kyllingen og får både ramen og tarteletter med høns i asparges ud af den gode kylling. Opskriften på Umuts tarteletter med Løgismose kylling får du her. Er du nysgerrig på mere af det, så se med i Umuts video om kyllingen her.
Ingredienser
- Under- og overlår – fra den hele Løgismose kylling
- 1 porre
- 1 gulerod
- 1 løg
- 2 stængler bladselleri
- 1 pastinak
- Persillestilke
- Laurbærblade
- 1 håndfuld timian
- 2 liter vand
- 5 peberkorn
- 2 dåser asparges
- 3 dl Løgismose piskefløde
- 3 dl Løgismose sødmælk
- Maizena
- Salt og peber
- Cherrytomater
- Persille
Sådan gør du
Step 1.
Læg kylling og suppeurter f.eks. porrer, gulerødder, løg, selleri, pastinak, persillestilke, laurbærbalde og timian i en gryde med sorte peberkorn og hæld ca. 2 liter kold vand over.
Step 2.
Bring gryden i kog og lad det simre i ca. 40 min. Sluk gryden efter kogning og lad kyllingen trække i en times tid i gryden. Sigt fonden igennem en fin si og pluk kyllingen. Reducer fonden til det halve.
step 3.
Tilsæt nu 2 dl aspargesvand (fra dåsen) til gryden samt 3 dl piskefløde og 3 dl sødmælk. Lad gryden komme op at koge og jævn saucen med maizena (husk at røre maizenaen helt ud inden i koldt vand og tilsæt den lidt ad gangen til gryden, der skal være i kog).
Step 4.
Vend nænsomt dåseasparges og kyllingestykkerne i saucen. Smag til med salt og peber. Server i lune tarteletskaller og pynt af med små tomater og et blad persille.
Andre forslag
Vol au vent med lam, svampe og urter
I Frankrig er lam en højtelsket råvare. I Kaspers o...
Stegt lammeryg og ratatouille
Lammeryggen er en af de mest
Galette med porre & helstegt kylling
Skal det være fransk, så lad det være fransk. Med inspiration fra det rustikke landkøkken i Breta...
Proteinhummus med stegte grøntsager og kylling
En næringsrig hverdagsret, hvor cremet proteinhummus danner base for stegte grøntsager og m...
Helstegt kylling med persillerødder, palmekål & peberrod
Danske Bocuse d'Or kandidat, Christian Wellendorf, har haft vores franske fritlevende kylling med...
Bønner a la cacio e pepe
Kasper har erstattet spaghetti med bu...