Dette er vinen fra de højest beliggende vinmarker i Morey-Saint-Denis opkaldt efter den gamle muldyr sti der førte op til Abbaye Saint-Vivant de Vergy hvorfra benediktinermunkene i mere end 600 år førte tilsyn med deres mange vingårde nede i dalen. Christophe Perrot-Minot ejer 3 små parceller på de godt 5 ha., som vi idag kender som Rue de Vergy. Trods det fornemme naboskab lige ovenfor Clos de Tart og Bonnes Mares, blev stedet længe ikke regnet for noget særligt, men det ændrede sig, da de daværende lodsejere på skråningen i begyndelsen af 1980'erne enedes om at rive alt op og plante nyt, og i dag, hvor vinstokkene er i deres bedste alder, leverer Rue de Vergy på et niveau, som angiveligt vil føre til, at dette lieux-dits rykker op i 1. Cru næste gang klassifikation i Morey-Saint-Denis revideres.
Druerne er naturligvis håndhøstede, og da de i 2018 var noget nær perfekte blev sorteringen både oppe i vinmarken og nede foran kælderen en formsag, og Christophe valgte igen at arbejde med mange hele drueklaser. De gennemgik indledningsvis en såkaldt kold maceration ved 14 grader sammen med de afstilkede druer i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet, og den egentlige gæring fik lov til at gå i gang. Efter gæringen fik vinen lov til at sætte sig i 48 timer inden den blev fyldt på fade (20% nye) fra Tronçais og Bertrange leveret af Remond i Ladoix-Serrigny. Vinen er modnet i 14 måneder uden omstikninger og med kun en enkelt omrøring forud for det endelige sammenstik i en lille ståltank og aftapningen på flaske, der skete uden klaring eller filtrering.
Christophe Perrot-Minot kommenterede sine vine fra 2018-årgangen, da en af vor tids største Bourgogne eksperter Allen Meadow var forbi for at smage i januar 2020. Christophe fortalte blandt andet:
Hvis du kunne finde ud af at bevare friskheden, var det muligt at producere rigtig gode vine i 2018. Det lyder let, men i virkeligheden krævede det, at man respekterede en række detaljer. Det vigtigste valg var måske at finde den rigtige dato for høsten, fordi frugten skulle være moden, men ikke for moden.
Jeg plukkede fra den 5. september, da druerne på de første parceller var perfekt modne, og så dirigerede jeg mine plukketeams rundt på de andre vinmarker i dagene derefter. Her var det vigtigt at prioritere de parceller, hvor vinstokkene var stressede på grund af tørke, og hvor frugten var i færd med at blive kogt, mens de parceller, hvor der stadig var lidt fugt til rødderne, fik lov til at vente. Jeg traf det økonomisk vanskelige valg at deklassificere al den frugt, vi ikke nåede at plukke omkring det optimale tidspunkt, til min generiske Bourgogne.
Alkoholerne ramte efter vinificeringen, hvor man altid mister et par tiendedele, et niveau, der svingede mellem 13,1 og 13,5%, og jeg brugte mellem 50 og 60% hele drueklaser, som hjælper med til at bevare friskheden, selvom brugen af dem undertiden også sænker syreindholdet. Og da syreindholdet i en så varm årgang som 2018 allerede var på den lave side, valgte jeg at forsure et par af vinene, men på et så lavt niveau, at det dybest set er umærkeligt.
Det sidste aspekt var rent held i den forstand, at vinene er blevet gradvis friskere efterhånden, som de har fået lov til at udvikle sig i fadene. For mig er 2018 en meget god, men ikke en stor årgang, selvom nogle af vinene i al beskedenhed virkelig er fremragende.
Vinen er tappet med kvalitetspropper og hver enkelt flaske forsynes til sidst med en "logstrip", der gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes videre færd på internettet. (http://www.prooftag.com/)
