KOKKETIPS
HVIS BEARNAISE SAUCEN SKILLER
At tilberede sin egen bearnaisesauce kommer om muligt med en frygt for, at den skulle skille. Heldigvis er der hjælp at hente med tips til skilt bearnaisesauce.
Det bedste er at starte helt forfra.
Alternativt kan man lægge 2 isterninger i en ny gryde. Heri piskes den skilte sauce ned under piskning lidt efter lidt, indtil saucen har samlet sig.
En anden måde at samle sauce på, er ved at lave en lille ny portion legeret æggemasse og så tilsættes den skilte sauce, på sammen måde som var det klaret smør, altså lidt af gangen.
Bearnaise har mange anvendelser, den klassiske er til den gode bøf selvfølgelig, men bearnaise er også fantastisk til stegt fisk. Du kan fjerne estragon fra opskriften og tilsætte alverdens andre krydderurter. Men det er også muligt at tilsætte stort set alt andet; tomat, trøffel, chili eller noget helt fjerde.
Vores kok tilsætter altid lidt stegesky fra bøffen til min bearnaise, det giver en fantastisk smag, men en lidt sjov farve. Men igen; pas på saucen ikke skiller.
Hvis man vil sikre sig yderligere kan man foretage legeringen over et vandbad, dette giver dog ikke helt samme konsistens.
OPSKRIFT
HJEMMELAVET BEARNAISESAUCE
Har du fået mod på at kaste dig ud i saucedisciplinen, så får du her opskriften på bearnaise, der smager af frisk estragon og smør, naturligvis. Uundværlig til sprøde fritter.