Fish n' chips
Gode, gamle kaptajn Haddock har fået sit navn efter kullerens engelske betegnelse. Fisken er en del af torskefamilien, dog er strukturen i kødet en smule finere end torskens. Hvis du vælger at følge denne opskrift slavisk, skal du starte på chipsene om formiddagen.
Ingredienser
- Chips
- 4 stk store bagekartofler
- 1 l vindruekerneolie
- Salt
- Lidt piment d’espelette
- Fish
- 600 g kullerfilet
- 10 g salt
- Et par håndfulde rygesmuld
- 1 dyb tallerken med Løgismose hvedemel
- 2 stk æg
- 1 dyb tallerken med panko (specialkøbmand)
- 2 spsk Løgismose smør
- 2 spsk vindruekerneolie
- Remoulade
- 350 g mayonaise
- 175 g sennepspickles
- 2 spsk creme fraiche 38%
- 2 spsk finthakket estragon
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Chips
Step 1. Skrub bagekartoflerne grundigt og skær dem i ca. 2,5 mm tynde skiver på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne godt i iskoldt vand og dup dem tørre på et viskestykke. Kom olien i en gryde og varm den op, til den syder om en tandstik. Steg kartoffelskiverne, lidt ad gangen, til de begynder at blive gyldne i kanten. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir. Krydr chipsene med salt og Piment d’Espelette og sæt dem til tørre i ovnen ved 60 grader i ca. 4-6 timer.
Fish
Step 1. Skær fileten på tværs i stykker a 4 cm og drys med salt. Læg dem i et fad og sæt fisken på køl natten over. Tag fisken ud af køleskabet, dup overskydende salt og saft af med et stykke køkkenrulle og læg dem i en stor sigte. Fordel et lag rygesmuld på ca. 1 cm i bunden af en tykbundet gryde. Sæt gryden på blusset og skru op på fuld knald, også for emhætten. Tag gryden af blusset, når smuldet begynder at ryge og tag gryden udenfor. Antænd rygesmuldet med en lighter. Læg sigten med fisken over, når ilden er brændt ud. Dæk med sølvpapir og lad fisken ryge i ca. 15 minutter. Tag fisken op af sigten og afkøl den helt i køleskabet. Vend de kolde fiskestykker i mel, æg og panko og steg dem gyldne i smør og olie på panden eller i frituren.
Remoulade
Step 1. Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
Step 2. Server gerne dine fish n’ chips i en foldet avis eller i et stykke bagepapir. Stænk dem evt. med lidt god eddike og server remouladen til.
Andre forslag
Sommersalat med urtedressing
Sprøde radiser, søde ærter, nye kartofler, små gulerødder og en fløjlsblød urtedressing på økolog...
Klassisk kartoffelsalat
Nye kartofler – bare ordene får os til at frydes. Som dansker er der få ting, der overgår nye dan...
Ceviche med asparges
Ceviche stammer fra Stillehavskysten i Peru, hvor frisk fisk vendes i citrus. Traditionen er enke...
Hotdog med røg og tomat
Der er altid plads til en pølse, men nogle gange er det den, der fortjener al opmærksomheden. Isæ...
Grillet blæksprutte med tomatsalat og aioli
Bare duften får os til frydes. Blæksp...
Kold agurkesuppe med kefir
Forfriskende, cremet suppe med en let perlende konsistens fra kefir. Fyldt med friske urter...
Rødbedegravad laks med rævesauce og vilde urter
At lave sin egen gravad laks er nemmere, end man skulle tro – det kræver blot, at du bruger...
Torsk med avocado, urter og citronkefir
Vi elsker kefir – også i det salte køkken. ...