1/12/2025
|
Løgismose i Netto
Hummerbisque med stegt hummer og urteolie
Vores kokke i Løgismose Køkken på Fyn har tilberedt bisquen – så efter et besøg hos din lokale fiskehandler efter friske hummere og minimal tid i køkkenet, kan du servere en smuk forret nytårsaften.
Ingredienser
- 1 Løgismose hummerbisque
- 1 hummer
- 1 bundt persille evt. andre grønne urter som estragon og dild
- 1 dl smagsneutral olie
- 1 bundt kørvel
- 1 spsk Løgismose smør
- Salt
Sådan gør du
Step 1
Bring en stor gryde godt saltet vand i kog. Afliv imens hummeren ved at føre en skarp kniv gennem hovedet. Skil hale og kløer fra kroppen. Blanchér hale og kløer i ca. 1 min., og køl straks ned i isvand eller meget koldt vand.
Step 2
Klip halen op langs undersiden og pil forsigtigt kødet ud. Knus kløerne let, fjern skallen, og tag forsigtigt kødet ud i hele stykker. Opbevar hummerkødet på køl indtil brug.
Step 3
Blend olie og persille i 2-3 min.
Step 4
Varm en pande med smør. Del halen på langs i to lige store stykker, og steg hale og kløer et par minutter på panden. Krydr med salt.
Step 5
Varm bisquen op i en gryde.
Anret hummeren i to dybe tallerkener, og hæld bisquen over. Dryp den grønne olie rundt om, og afslut med kørvel.
Tip
Ønsker du en ekstra grøn og stabil olie? Varm olien op til 80 °C i en gryde, og blend imens med en stavblender. Pas på, at du ikke brænder dig.
Andre forslag
Hummerbisque med hvid fisk og purløg
En bisque er en klassisk fransk suppe tilberedt på...
Hummerbisque med rejer, fløde og fennikel crudité
En klassiker uden sammenligning.
Hummerbisque med fraiche, brødcroutoner og dild
En (næsten) hjemmelavet hummerbisque tilberedt på ...
Østers au naturel
For den mest autentiske østersoplevelse: servér øs...
Østers med “Gin & Tonic” granité
Vores Kok kasper har forvandlet
Gratineret østers med estragoncreme og tomatconcassé
Frisk havsmag, gylden gratin, cremet estragon og f...
Tagliata af frilandscanette med rødbeder og syltede figner
Der er noget særlig delikat over canettens brystkød...
Avocadocarpaccio
Vegetarisk carpaccio og skønt tilbehør til grillet k...